Samtalen om stress er et fælles ansvar

Når vi taler om stress i dag, handler det ofte om, at arbejdspladsen presser medarbejderen for meget, hvorfor han får stress. Eller at medarbejderen skal lære at tænke anderledes om sit arbejde, for ikke at få stress.

Er det den enkeltes ansvar at undgå stress?

Med sådan en forståelse lægger vi samtidig op til, at det enten er den enkeltes eget ansvar at undgå stress, eller at virksomheden har ansvaret for at sikre, at dets medarbejdere ikke bliver stressede. Mange taler om stress, som både et spørgsmål om, at blive ramt af det og, at det samtidig er noget der kommer indefra (se eksempelvis Svend Brinkmanns fremragende artikel i denne bog).

Det er både dit og vores ansvar

Jeg mener ikke stress er hverken eller, men det er heller ikke kun begge dele. Det er begge dele OG noget mere.
Måden vi taler om stress på arbejdspladsen og måden, hvorpå vi reagerer overfor hinanden, har betydning for om – og hvordan – vi bliver stressede.

Man kan også godt tale sig stresset

Jeg tror på, at vores sprog er med til at skabe vores oplevelser. Derfor er måden vi taler om ting på også med til at skabe måden vi har det på. Med andre ord kan man tale sig stresset og man kan tale sig mindre stresset.

Det er derfor vigtigt at vi taler på arbejdspladsen om, hvad vi mener, når vi siger vi er stressede.

Har man så travlt? Vil man gerne have noget hjælp? Føler man sig overset? Har man det fysisk dårligt? Er der noget andet i vejen?

Når vi taler rigtig meget om stress

Nogle gange taler vi så meget om stress, at man bliver stresset af at tale om det. Hvis alle går rundt og siger de er stressede, bliver de det til dels også. For at mindske den slags stress, kan det være nyttigt at finde nye talemåder til at give udtryk for sit humør, sin sindstilstand og sin arbejdssituation.

Der er mange grunde bag den megen snak om stress

Måske kan det være muligt at sige fra overfor sit arbejdspres på andre måder end at sige man er for stresset til at håndtere mere. Måske går man og siger man er stresset, for at positionere sig som “en vigtig person, der er svær at undvære og som alle trækker på”, uden man nødvendigvis er stresset af den grund.

Måske har man bare travlt og måske nyder man det ligefrem. Men i nogle virksomheder er det ikke nok at have travlt, man er “nødt” til at være stresset for at fremstå som en loyal og pligtopfyldende medarbejder.

Stress kan også være et tabu

På andre arbejdspladser er det slet ikke tilladt at tale om stress, der nærmest kan være en tabu. At være stresset kan bliver betragtet som en svaghed der medfører færre karrieremuligheder og nedsættende adfærd fra kollegernes side. Det kan medføre medarbejdere, der er ved at bryde sammen på grund af arbejds (eller privatlivs) pres, men som ikke har mulighed for at sige fra overfor de byrder, der måske får bægeret til at flyde over.

Lad os skabe et sprog der hjælper

Ved fælles hjælp kan vi skabe et sprog, der giver mulighed for at sige til og fra FØR stress bliver et problem. Tænk derfor grundigt over, hvordan din arbejdsplads taler om jeres hverdag. Er jeres sprog med til at skabe eller forebygge stress?

god arbejdslyst og

– Bettina Prühs