Når en leder bliver for stresset går det ikke kun ud over lederen selv, det har konsekvenser for hele den afdeling, der er afhængig af lederens daglige styring.

Jeg har netop hørt en fortælling om en medarbejder, hvis leder var blevet sygemeldt med stress. Alligevel dukkede hun op på jobbet ind imellem, traf (håbløse) beslutninger, deltog i møder og kommunikerede sporadisk med sine medarbejdere. Under sygemeldingen blev der ikke foretaget nogen klar udmelding fra hverken lederen eller den øvrige organisation.

Derfor vidste medarbejderne ikke, om hun var sygemeldt og hvordan de i øvrigt forventedes at forholde sig til hende. De blev derfor bebrejdet, hvis de sendte informationsmails til hende, for hun var jo sygemeldt. I samme åndedrag blev de klandret for, ikke at informere hende nok.

Der skal sættes klare rammer

Det er én ting, at denne leder nok burde sætte nogle klare rammer for sig selv, så hun ikke arbejder under sygemeldingen. Hvis en #stress sygemelding skal overkommes, er det ofte en god ide at afskærme sig selv fra unødvendige pligter i en periode.

Under en delvis sygemelding hvor man søger at komme trinvis tilbage i jobbet, er det klogt, sammen med sin leder at skabe helt tydelige grænser, så den konstant dårlige samvittighed kan undgås. Det kan være ved at slukke telefonen efter kl 16, kun at checke mails to gange om dagen, aftale tidspunkter hvor man er tilgængelig for medarbejdere osv.

En leders stress involverer også andre

Det er en anden ting, at der i denne sygemelding og reintegration tydeligvis ikke er taget højde for, at der er andre interesser involveret i at skabe en trinvis tilbagevenden til jobbet.

Når lederen begynder at arbejde igen, skal det være med tilstrækkelig mentalt overskud til at være leder. Alternativt bør hun fratages lederpligten for en periode, indtil hun igen er helt klar til at udfylde rollen.

Der kan være mange gode grunde til at indsluse stresssygemeldte langsomt tilbage i deres job, men det bør ske under hensyntagen til både den sygemeldte og dennes kolleger/medarbejdere. Det er derfor afgørende, at alle parter tages med på råd, når en sådan reintegration implementeres.

I dette tilfælde har manglende hensyntagen betydet, at mindst to af lederens medarbejdere nu er ved at søge videre for at finde et andet arbejde. Dermed har man måske fået reintegreret lederen, men man mister værdifuld arbejdskraft i processen. Det er der vel ingen, der har interesse i?