Bliver vi syge af at arbejde?

Jeg undrer mig over, hvorfor der er et stigende antal danskere, der bliver syge på grund af stress. Den hyppigste forklaring jeg hører, når man er blevet syg af stress er, at arbejdet er for hårdt og for krævende.

Hvordan kan vi blive syge af at arbejde, når vi arbejder så lidt?

Men kan det virkelig passe, at vi bliver så syge af at #arbejde, når vi aldrig har arbejdet så lidt, som vi gør nu?

Hvis vi starter med at se på udviklingen af, hvor meget ferie vi har fra vores arbejde, så taler nedenstående tabel sit tydelige sprog:

(Arbejdermuseet og LO)

Vi har altså nu mindst 6 uger om året, hvor vi kan restituere fra vores krævende arbejde og gøre lige hvad vi har lyst til. Det burde jo skabe en forbedring i vores helbredstilstand, med så meget tid til at pleje os selv og slappe af.

Vores arbejdstid har aldrig været kortere

Vores ugentlige arbejdstid er også faldet gevaldigt henover de sidste knap 100 år. Siden 1991 har vores ugentlige arbejdstid været 37 timer, hvilket må siges at være en rimelig forbedring fra de 55 timers ugentlige arbejdstimer der var normen i 1911. Oveni det er kommet retten til barsel, barns første sygedag og andre muligheder for at fraskrive sig arbejdspligten, når privatlivet stiller ekstra store krav.

Konsekvensen af denne udvikling med en støt faldende reduktion af produktive arbejdstimer pr. arbejdsduelig borger har betyder, at “den årlige arbejdstid er blevet reduceret fra 2754 [i 1911] timer til 1652 (i 1998)” (Leksikon.org)

Hvad lider vi så af?

Vi har altså aldrig tidligere arbejdet så lidt, som vi gør nu.

Alligevel bliver vi stadig mindst lige så syge som tidligere, da det gennemsnitlige antal sygedage ikke har forandret sig betydeligt siden 1987 (dog med et betydeligt fald i 2007-2008, – det kan man jo så tænke lidt over grunden til).

Arbejdsmiljøet er forandret

I 1970’erne begyndte man for alvor at sætte arbejdsmiljøet på dagsordenen, hvilket har betydet en signifikant forbedring af arbejdsvilkårene for rigtig mange danskere. Vi står ikke længere i giftige dampe, der er indført sikkerhedsforanstaltninger for bygningsarbejdere osv.

Alle de mange tiltag har, efter alt at dømme medført en betydelig begrænsning af dødsfald og sygdomstilfælde pga. arbejdsmiljøet. I hvert fald det fysiske arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljølovgivningen, med dertilhørende krav om jævnlig ArbejdsPladsVurdering, veluddannede arbejdsmiljørepræsentanter med videre, har gjort sit til at sikre det fysiske arbejdsmiljø.

Det fysiske arbejdsmiljø er bedre, men hvad med det psykiske arbejdsmiljø?

Men vi bliver jo stadig lige så meget syge som tidligere, så hvis vi ikke længere dør af asbest og faldskader, hvad er det så, vi bliver syge af?

Samtidig med at vi ser i fald i antallet af fysiske sygemeldinger, ser vi en stigning i antallet af sygemeldingen begrundet med mentale helbredsproblemer.

Et eksempel:

Man begyndte for alvor at forsøge at måle stress i folkesundhedsundersøgelsen 2005. Den efterfølgende måling fra 2010 viste en betydelig stigning i antallet af stressede danskere, på tværs af både køn og alder:

(En repræsentativ undersøgelse af danskere ml 16 og 75 år. Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne 2010)

Vores psyke påvirkes af arbejdet

Disse tal understøttes af, at antallet af voksne, der har benyttet psykologhjælp med statstilskud er fordoblet fra 232.883 i år 2006 til 474.531 i 2013 (Danmarks statistik).Tallene hænger formentlig sammen med mange andre ting, så som muligheden for at få tilkendt et sådan besøg (vi bliver måske lettere erklæret syge i dag), men det er stadig påfaldende, at vores mentale helbred tilsyneladende forværres på trods af, at vi arbejder mindre end nogensinde før.

Hvorfor bliver vores mentale helbred så påvirket af jobbet?

Den hyppige forklaring på, at vi bliver syge med stress er, at arbejdet er for krævende. Spørgsmålet kan så være, om det nu også er hele forklaringen.

Bliver vi syge på grund af arbejdet på trods af, at vi arbejder meget mindre? Bliver vi presset til at arbejde mere end tidligere?

Umiddelbart må svaret været ja, vi skal arbejde hurtigere. Konkurrencen er øget og arbejdstiden er faldet. Så er det vel ikke så underligt, at arbejdsgiverne forsøger at presse endnu mere produktivitet ud af os, når vi endelig er på arbejde.

Vi skal jo nå mindst det samme som før

Hvis mængden af arbejde er det samme, men vi har forhandlet os til langt færre timer til at udføre det arbejde, ja så får vi jo travlt uanset hvor meget vi effektiviserer vores arbejdsrutiner.

Der er selvfølgelig mange flere aspekter i det: arbejdsgiveren kan måske ansætte flere hænder til at udføre det samme (men har han råd til det?), computere kan gøre vores arbejde lettere og hurtigere (men gør de det ikke også mere kompliceret?), vores arbejdstyper er ikke de samme som tidligere (men de fleste videnarbejdere har vel samme overenskomstmæssige arbejdstid som en industriarbejder?) og de nye jobtyper stiller andre mentale krav til os (men har vi så ikke tilpasset os til dem?) osv.

Er så meget fritid så godt for vores helbred?

Men selv med alle disse indvendinger, mener jeg stadig det er en overvejelse værd, om det nu også er så stor en velsignelse, at vi tilstræber så meget fritid og så lidt arbejdstid.

For det hjælper tilsyneladende ikke nødvendigvis på vores mentale helbred at holde så mere fri. Dermed også sagt, at fagforeningernes kampe bør koncentrere sig nogle andre steder nu, end tidligere tiders stræben efter mere frihed. Vi skal ikke arbejde mindre, men bedre nu.

– Bettina Prühs