Efter at de fleste har fået styr på det fysiske arbejdsmiljø, der har været sat på dagsordenen gennem de sidste 40 år, er det på tide vi retter blikket mod arbejdsmiljøets psykiske aspekt.

Hvordan kommer vi dårligt psykisk arbejdsmiljø til livs?

Selvom der tales umanerlig meget om arbejdsrelateret stress for tiden, kniber det med at gennemskue, hvordan man kommer det til livs. Måske fordi det er en noget mere kompleks størrelse, end det fysiske arbejdsmiljø. Man kan ikke bare sende en mand ud med et måleapparat, justere højden på maskinerne og så er det klaret. Men hvad gør man så?

Måling af det psykiske arbejdsmiljø

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan til dels “måles” gennem antallet af stress sygemeldinger og måske lidt for mange utilfredse medarbejdere, der søger væk fra virksomheden.

APV målingerne søger at finde denne utilfredshed eller utilpashed inden det går galt, men det er stadig kun en måling af status quo og giver ikke nødvendigvis direkte anvisninger til, hvad der så skal ændres for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.

Hvilke knapper skal der skrues på?

En del virksomheder er blevet opmærksomme på, at medarbejdernes trivsel ikke er sikret med hæve/sænkeborde og et godt luftfilter. Mange har arbejdet med at undgå stress og mobning hos medarbejderne.

Psykologbehandling løser ikke problemet med stress

Når de så alligevel indimellem bliver sygemeldt på grund af mentale lidelser, tilbydes medarbejderne psykolog behandling og/eller sendes til en “stresscoach”, der kan give den enkelte nogle værktøjer til bedre at håndtere sit arbejdsliv. Problemet er bare, at det sjældent løser problemet.

Der skal  mere til at sikre et sundt arbejde

Vores hverdagsforståelse af, hvad der forårsager stress er blevet til en spøjs blanding af, at stress er noget man bliver ramt af på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø (for store krav fra ledelsens side). Samtidig betragtes stress som noget, man selv er herre over og kan gøre noget ved – du skal “bare” lære at tænke anderledes om tingene. Som blandt andet Svend Brinkmann  gør opmærksom på, er det næppe enten det ene eller andet, men både og – og mere til.

Mindre arbejdsbelastning og mindfulness hjælper ikke i længden

At sende den enkelte medarbejder til psykolog hjælper måske. Det kan muligvis klæde individet bedre på til at håndtere sine arbejdsbetingelser. Det hjælper måske også, hvis man fjerne nogle af de værste arbejdsbelastninger fra medarbejderen, men det gør man jo oftest kun i en periode, indtil den stressede betragtes som rask igen. Langsomt men sikkert vil arbejdets krav øges og så er man måske lige vidt.

Pas på med at rette indsatsen mod symptomerne

Ud fra en systemisk forståelse, er det bekymrende, hvis man koncentrerer sine indsatser på  symptombehandling, rettet mod et enkelt element af systemet – hvad enten vi taler medarbejderens kognitive evner eller arbejdsopgavernes karakter.

Så snart elementet bringes tilbage i den større sammenhæng (virksomhedens produktion), er der en risiko for at læsset vælter igen.

Selvom der undervejs er taget initiativer til at tilpasse “elementets” arbejde, når han/hun kommer tilbage til jobbet, så er man jo sjældent kun en enkelt medarbejder om at løse virksomhedens opgaver. Ofte glemmer man, at der er andre interessenter i spil. Hvis disse dele af systemet glemmes, vil forandringerne formentlig hurtigt absorberes  – og effekten dermed mistes.

Husk alle arbejdsmiljøknapperne

For at opnå en langvarig effekt af forandringer i det psykiske arbejdsmiljø eller medarbejderens forhold til sit arbejde, er det nødvendigt at inddrage de andre medarbejdere, da de er et meget væsentligt element i miljøet. De ER vel nærmest miljøet.

Man bør derfor rette opmærksomheden mod medarbejderen sociale forhold til jobbet, i stedet for at søge efterløsninger, der kun involverer den enkelte.

Se også udad, ikke kun på individet

Jeg mener vi skal søge forbedringer i det psykiske arbejdsmiljø ved at se mere udad. Det er tid til at fokusere mere på vores sociale arbejdssammenhænge og får styr på,  hvordan vi arbejder sammen og hvilken effekt vores arbejdskultur og vores relationer har på jobtilfredsheden, humøret og det mentale overskud.

Stress og arbejdsmiljø skabes ikke af den enkelte eller af arbejdsopgaverne. Det er noget der konstrueres i et fællesskab. Derfor er det også her, løsningerne skal findes.

God arbejdslyst og

– Bettina Prühs