I disse dage fortsættes arbejdet i StressAlliancen, der siden topmødet i april har fået det fængende slogan “Overskud til at arbejde”.

Hermed ønskes at signalere, at stressbekæmpelse handler om, at skabe mere økonomisk overskud hos virksomheden ved at sikre arbejdsdueligheden hos medarbejderne, hvilket kræver mentalt overskud. Det er i hvert fald min fortolkning, ud fra den debat, som dette sloganet blev skabt af.

Men hvordan finder man mere overskud til at arbejde?

Vi arbejder nu med at producere nogle helt konkrete planer for, hvordan vi kan komme det høje stressniveau i Danmark til livs og derfor brugte jeg dagen i går sammen med andre eksperter på at udvikle brugbare koncepter til dette formål.

Men ligesom det var tilfældet ved det første topmøde, kom samtalen hurtigt til at handle om stressbehandling af den stressramte. Hvilket selvfølgelig er et vigtigt emne, der kan debatteres om længe.

Der er mange løsninger og mange holdninger til stressbehandling, men også kun lidt evidens for, hvad der virker og hvad der ikke virker.

Det alene kan skabe store diskussioner og en del forvirring om, hvor man skal sætte ind.

Skal en stressbehandling være videnskabeligt bevist?

Nogen taler for, kun at benytte evidensbaserede løsninger. Andre argumenterer for, at man ikke kan vente på at indsamle evidens, at man i stedet bør sætte tingene i gang og så indsamle effektmålinger samtidig.

De udarbejdede koncepter bliver formentlig en god blanding af den nyeste forskningsbaserede behandling og “gamle” teknikker, som man ved virker, men måske endnu ikke kan påvise videnskabeligt. Der kommer i hvert fald helt sikkert nogle beskrivelse af best practice indenfor stressbehandling ud af det arbejde, vi er i gang med.

Skal man koncentrere sig om at behandle den stressede?

Men det er samtidig et uheldig sted at fokusere, hvis man kun koncentrerer os om at behandle de stressramte “rigtigt”. Selvfølgelig skal de det, men selv hvis vi finder en behandling, der helt sikkert virker, behandler man stadig kun symptomerne, man løser ikke det bagvedliggende problem.

Hvor er stressårsagen, der skal fjernes?

Dem i alliancens arbejdsgruppe der vender blikket mod samfunds- og virksomhedsstrukturer, for netop at angribe de bagvedliggende problemer, støder også ind i en udfordring, når vi forsøger at fjerne problemet i stedet for at behandle symptomerne.

Vi falder nemlig i fælden med at fokusere på, hvad der er årsagen og bruger derfor en masse energi på at udpege den skyldige, i stedet for at se fremad mod løsningerne.

Der er ikke en direkte årsag til stress

Den reaktion beror på en (fejlagtig) antagelse om, at der er en direkte årsag-effekt sammenhæng man kan arbejde med, når stress sættes på dagsordenen.

Men den høje grad af stress på de danske arbejdspladser skyldes ikke kun én ting. Det skyldes et sammensurium af mange forskellige årsager, der tilsammen har skabt et arbejdsklima og en selvforståelse, som påvirker vores mentale velbefindende i så høj grad, at det går ud over vores arbejdsevne.

Der er dermed ikke kun en enkelte knap man kan skrue på for at løse problemet. Derfor giver det ikke mening at blive ved med at lede efter knappen, for at komme videre.

Hverken nedskæringer eller ferie vil fjerne stressproblemet

Det vil for eksempel næppe løse stress problemet, hvis man stoppe alle nedskæringer i det offentlige, heller ikke selv hvis man skifter retning og tilfører velfærdssystemet flere ressourcer. Sygeplejersker og plejehjemspersonale vil stadig lide af stress, for der skal mere end ekstra ressourcer til at redde bivirkningerne af det store kontrolapparat, der har undermineret meningen i deres arbejde.

Det vil heller ikke løse stressproblemet, hvis man gav danskerne en uges ekstra ferie, eller flere omsorgsdage til børnefamilierne. For så skal de bare arbejde hurtigere, de få dage der er tilbage at arbejde i.

Heller ikke robusthed vil hjælpe mod stress

Og selv om alle danskere bliver mere robuste, eller får en anden tærskel for, hvornår man vurderer sig selv arbejdsparat, så bliver man stadig både psyke og fysik stadig belastet af, at løbe for hurtigt i for lang tid ad gangen.

Vi skal finde samtidige løsninger for at bekæmpe stress

Min hovedopgave i StressAlliancen er derfor at sikre, at vi i stedet for at forsøge at finde en enkelte årsag man kan sætte ind for, søger efter mange samtidige løsninger, der tilsammen kan ændre på hele maskineriet, i stedet for at skifte enkelte skruer ud.

Og samtidig skaber nye design til fremtidens maskineri, så vi kan komme problemerne til livs inden de opstår, i stedet for at bruge så mange ressourcer på at reparere og rydde op efter de uheldige sideeffekter, de nuværende arbejdsmarkeds strukturer desværre har. Kun dermed kan vi skabe mere overskud for virksomheder og for medarbejdere.

Fortsat god arbejdslyst og

Bettina Prühs