Den grænseløse arbejdstid

Grænseløshed er et af de helt store ord der bruges, når de moderne arbejdsvilkår skal beskrives.
Hvor vi tidligere havde faste rammer for, hvornår der skulle arbejdes, med hvem, hvordan og hvorhenne, er vores arbejde i dag betinget af meget mere diffuse rammer.

Vi arbejder når det passer ind i hverdagen

Vi arbejder når det passer ind i resten af vores liv, og når det er muligt at komme i kontakt med dem vi lige nu arbejder sammen med, som kan sidde fysisk placeret i den anden ende af verden og derfor også er vågne og arbejdsduelige på andre tidspunkter, end når klokken er mellem 9 og 17 i Danmark.

Grænserne for vores arbejdes rammer er med andre ord blevet mere end flydende, de er nærmest ikke eksisterende. Både i forhold til løsning af vores arbejdsopgaver og i forhold til vores privatliv, der ikke længere er skarpt adskilt fra arbejdslivet på den tidsmæssige dimension.

Flydende arbejdstid

Arbejdstiden er for mange blevet en udefinerbar størrelse.

Jeg er selvstændigt erhvervsdrivende, hvilket betyder at jeg arbejder, når jeg har afsat tid til det i forhold til de andre aktiviteter der er en del af min livsførelse; jeg skal kontakte kunder, afholde seminarer, handle ind, til tandlægen, gå med hunden, deltage i et netværksmøde, skrive et blogindlæg, kontakte min bank, forberede foredrag, udarbejde tilbud, læse en ny bog om arbejdsliv og så fremdeles.

Mange opgaver er ikke afhængige af faste tider

Nogle af opgaverne kræver at blive udført i dagstid, andre kan laves om aftenen. Nogle af opgaverne er tydeligt definerede med deadlines og et konkret slutprodukt.

Andre er mere spekulative problemsløsningsopgaver, der indbefatter en masse tankevirksomhed og måske lige kræver tilegnelse af mere viden samtidig. Tanker der ikke nødvendigvis kommer inden for “normal” arbejdstid og viden, der ofte læses lige inden sengetid.

Hvornår arbejder man egentlig?

Det er svært at definere, hvornår jeg arbejder og hvornår jeg holder fri. Som selvstændig er man jo altid lidt på arbejde, også når man netværker med hende den energiske nede i sportsklubben, eller når den fjerne onkel spørger hvad man laver for tiden. De betingelser, der giver en stor frihed er samtidig en kæmpe udfordring at håndtere.

Denne grænseløshed stiller andre krav til os. Som medarbejdere, som ledere og som mennesker.

Grænseløshed i jobbet er fantastisk

Det er fantastisk selv at kunne administrere sin tid i stedet for at være begrænset af, at skulle møde et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Men det er belastende aldrig at vide, hvornår man er på arbejde og hvornår man holder fri.

Det er herligt selv at have en andel i at definere sit arbejde og have friheden til at beslutte, hvordan opgaven skal udføres. Men det er stressende hele tiden at være i tvivl om, hvornår en opgave er udført godt nok, fordi chefen, kunden, eller jeg selv ikke sætter tydelige rammer.

Grænseløshed i  jobbet er krævende

De betingelser stiller store krav til vores selvledelsesevner og stresshåndteringsstrategier.

Når arbejdets og ledelsens rammer bliver udvisket, er der kun os selv til at lede os. Til at administrere vores tid, vores opgaver og vores måde at forholde os til privatlivet og jobbet. Vi skal udvikle kompetencer til at kunne håndtere de social og personlige udfordringer det medfører, at arbejde grænseløst. Vi skal være gode til at sætte vores egne grænser, for mentalt og praktisk at kunne overskue situationen.

Arbejdstiden bruges bedre

Jeg arbejder hjemmefra. Både fordi jeg har de fysiske rammer til at kunne gøre det, med godt skrivebord, god kontorstol, et rum allokeret til opgaven og så videre. Men også fordi jeg ikke kan se meningen i, at bruge måske en times transport om dagen på at fragte mig selv frem og tilbage til et kontor ude i byen. Den time vil jeg hellere bruge på andre ting, når jeg nu har muligheden for at vælge.

Hvorfor vælge at arbejde hjemmefra?

Ofte bliver jeg mødt med forundring over, at jeg har valgt at arbejde hjemme.

Den mest almindelige reaktion er: “så skal man godt nok være god til, ikke at fristes til at ordne vasketøj”. Pointen bag et sådan udsagn er jo god nok; at arbejde hjemmefra kræver selvdisciplin, hvis man skal have noget fra hånden.

Hjemmearbejde kræver selvledelse og disciplin

Personligt ser jeg det som en kæmpe fordel, at jeg lige kan smide vasketøj over mens jeg spekulerer over, hvordan jeg kommer videre. Men det er da helt sikkert samtidig nemmere at lave overspringshandlinger ved lige at hænge vasketøjet op, i stedet for at kæmpe videre, når jeg har svært ved at få lavet en opgave.

Derfor arbejder jeg kontinuerligt med at udvikle mine strategier for, hvordan jeg tackler den lumske frihed jeg har i min arbejdsform.

Hold fast i nogle rammer for dit hjemmearbejde

Selvom tidsdimensionen for så vidt er opløst, er den for mange et oplagt sted at vende sig hen for at søge nogle rammer man kan læne sig op ad.

Det gælder også for mig. Jeg har opbygget en del faste rutiner for, hvornår jeg skal gøre hvad.

Eksempelvis skriver jeg som udgangspunkt altid mine blogindlæg fredag mellem klokken 9.30 og 11.30, med indlagt tilladelse til at brygge en kop formiddagskaffe omkring 10.30, hvor jeg som regel lige har brug for at rydde ud i skriveprocessen og fjerne alle de sidespor og paranteser, der fremkommer undervejs i mit blogarbejde.

Fjern paranteserne for at være effektiv

Med denne proces får jeg ryddet op det budskab, jeg søger at formidle. Da jeg startede med at skrive dette indlæg, handlede det om grænseløshed i tid og identitet. Men erfaringen viser, at et blogindlæg kun skal være af en vis længde, hvilket ikke giver mig plads til at udfolde to så væsentlige dimensioner i samme indlæg. Så har jeg redefineret rammen for indlægget, så det kun omhandler grænseløs arbejdstid.

Paranteserne og de indskudte sætninger om grænseløs identitet er blevet ryddet væk. Jeg har altså ændret opgavens indhold ud fra dens løst definerede ramme og den tid jeg afsat til det.

Og det nok kendetegnende for en af de strategier, vi som mennesker er nødt til at udvikle for at håndtere de grænseløse betingelser: vi skal sætte nogle rammer og fjerne paranteser nok til at bevare overblikket over opgaven. Vi skal bryde opgaverne ned i mindre bidder, så vi lettere kan nå i mål og formidle et resultat.

Derfor stopper jeg ugens indlæg her, mens det stadig står nogenlunde klart, hvad dette indlæg handler om. Så må identitetsproblematikken vente.

God arbejdslyst og

 – Bettina Prühs