Mange spørger mig, hvad de skal gøre, for at undgå stress og hvordan man skal reagere, hvis stressniveauet bliver for højt. Det findes der uanede mængder at gode råd til og samtidig passer de gode råd sjældent på alle. Men her er et bud på, hvor du i hvert fald kan gøre en forskel for at holde dit stressniveau sundt, uanset hvem du er.

Tiden betyder noget

Et godt sted at starte er, at blive god til at administrere din tid, så der bliver plads til de nødvendige opgaver og ikke mases mere ind, end du kan rumme. Både når det gælder arbejdstiden og når det handler om privatlivet (stress opstår jo ikke kun på jobbet og det skyldes ikke kun, at vi vil for meget derhjemme).

Jeg sidder og lægger sidste hånd på et foredrag om stress, og i den forbindelse adresserer jeg også spørgsmålet om, hvordan man undgår stress. For det bedste er selvfølgelig, at det ikke opstår.

Det bedste er selvfølgelig, hvis vi formår at designe vores livsførelse og vores arbejdsdag, så det hele ikke bliver for presset til, at vi kan nå at restituere ind imellem.

Hvilket er en af de væsentligste værktøjer til at sikre et sundt stressniveau; tid til restitution. Kroppen har brug for at hvile ind imellem de krævende opgaver, så den kan genskabe balancen og blive klar til den næste udfordring.

Afgræns, prioriter og planlæg din tid

Hvis der skal gøres plads til restitution, er det nødvendigt at bevare lederskabet over sin egen tid. Det er nødvendigt at lede sig selv, så man ikke lader sig føre for meget med af strømmen, men evner at svømme og navigere i en kendt retning. Det kræver afgrænsning, prioritering og planlægning. Nu vil jeg afgrænse resten af dette indlæg til kun at handle om arbejdsforhold. Så kan du sikkert selv overføre ideerne til dit privatliv senere.

Afgrænsning af opgaverne

Afgrænsning af opgaver, roller og ansvar er et godt sted at starte.

Ved at sætte og afsøge grænserne for, hvad der er din opgave og hvad der kan/skal/bør udføres af andre, får du skabt en god ramme at arbejde indenfor. Samtidig bliver det nemmere at se, hvornår du er i mål med en opgave. Det er ikke nødvendigvis din opgave at sætte disse grænser (apropos), men du har en stor interesse i, at det sker. Så vær sikker på, at du klart forstår, hvad en opgave indeholder og hvad der dermed forventes af dig, når du får eller tager en opgave.

Stil krav til dig selv og din leder om, at en opgave defineres tydeligt nok til, at du ved, hvornår den er udført. Og hvad den ikke indeholder.

Prioriter din tid.

Hvis der skal skabes plads til det nødvendige, er det nødvendigt at vide, hvad der er vigtigt.

Alle opgaver er ikke lige vigtige og derfor er det relevant at kende prioriteringerne, før du planlægger din tid.

For den skal vel bruges på at udføre det vigtigste.

Hvis du ikke har de nødvendige oplysninger til at kunne lave en fornuftig prioritering, så find en, der kan. Tving armen om på din leder og bed ham/hende vælge. Alt for mange gange står vi med 5 prioritet “haster”, men vi kan ikke løse 5 opgaver samtidig, så hvilken opgave haster mest?

Planlæg herefter dine opgave.

Start med de vigtigste opgaver og arbejd dig igennem bunken herfra. Det er måske lidt forsimplet sagt, men en tommelfingerregel bør være “det vigtigste først”. Vær opmærksom på, at en prioritering kan ændre sig over tid, så rækkefølgen i din opgavebunke vil ikke nødvendigvis være statisk. Den vil sikkert være nogenlunde konstant (hvis ikke støt stigende), men at lægge nye opgaver nederst i bunken, er ikke nødvendigvis en hensigtsmæssig prioritering. Hverken for dig eller forretningen. Derfor er det nødvendigt at skabe plads i planlægningen til jævnligt at genplanlægge bunken.

At have disse kompetencer til at afgrænse, prioritere og planlægge din tid, er med til at gøre dig til robust, som jo er en af de kompetencer, der er stor efterspørgsel på nu til dags. Robuste mennesker (og organisationer) har en høj grad af selverkendelse. De ved, hvad der er vigtigt og evner at planlægge og prioritere. Og de ved, hvor grænserne går og siger fra, når grænserne forsøges overskredet.

Hvis det alligevel går galt?

Det her indlæg er tænkt til, at hjælpe dig med at undgå stress og bevare din trivsel. Men selvom du har et højt trivselsniveau, vil der opstår kriser ind imellem. I sådanne situationer er det nødvendigt også at have gennemtænkt løsninger for, hvordan du kommer sådanne kriser i møde. Hvordan du for eksempel skal reagere, når der opstår stress hos dig selv eller på din arbejdsplads. Selvom jeg vil give kritiske røster ret i, at det ikke er holdbart, hvis man kun forholder sig til kriser, så er det stadig relevant at gøre.

Derfor kommer der et nyt indlæg fra mig i næste uge, hvor jeg vil diskutere, hvilke reaktionsstrategier man kan planlægge til at imødekomme sin stress, når den opstår. For det gør den nogle gange, afgrænsning, prioritering og planlægning til trods.

Hvad gør du selv, for at sikre din trivsel? Ved du, hvad du skal gøre, hvis det går galt?

God arbejdslyst og

– Bettina Prühs