Når du begynder at tage skade af din stress

Så er det på tide at reagere. Som jeg skrev i sidste uge, kan meget stress undgås ved god selvledelse gennem afgrænsning, prioritering og planlægning. Men selv den bedste planlægger kan komme ud i situationer, der får stress niveauet til at stige. Og vi opdager det ikke altid i tide.

En måde at imødekomme dette er, at være bevidst om, hvordan din krop reagerer, hvis du presser den for meget. Hvordan stress  kommer til udtryk er meget individuelt og det kræver derfor en vis grad af selvbevidsthed, hvis du skal opdage stressen i tide. Og det kræver selvanerkendelse, at reagere.

Du er ikke den eneste, der kan opleve stresssymptomer, men du er den første, der har mulighed for at opdage dine egne symptomer. Reagér, hvis de viser sig. Desværre bliver vores evne til at handle påvirket, når vi har for meget stress, hvilket kan gøre det svært for os at reagere, når det opstår, selv hvis vi erkender, at der er et problem.

Planlæg dine reaktionsstrategier til at imødekomme stress

Du er nødt til at handle, når du begynder at tage skade af din stress. Ellers bliver det bare værre. Hvis vi ignorerer vores stress symptomer, råber kroppen bare højere. Derfor skal vi stoppe stress i tide, eller i hvert fald så tidligt som muligt, og senest,  når vores krop begynder at udvise symptomer. Betragt dem som faresignaler, der kræver handling. For at imødekomme den potentielle handlingslammelse, der ofte viser sig ved for meget stress, kan planlægning igen være vejen frem.

Når jeg arbejder med at skabe robuste organisationer fremhæver jeg altid nødvendigheden af, at have fastlagt en beredskabsplan med dertilhørende reaktionsstrategier overfor stressende situationer. Den taktik kan også bruges hos den enkelte.

Hvor er dine risici?

Først og fremmest er det nødvendigt at have et overblik over, hvilke risici du skal prioritere højest at imødekomme. Hvad er mest sandsynligt kan ramme din livssituation, som kan øge dit stressniveau for meget? For mit eget vedkommende har jeg brugt en del tid på at forberede mig på risikoen for succes. Hvis jeg får for mange kunder ind på samme tid, får jeg svært ved at holde mit stressniveau nede. Ja, det er et luksusproblem, men det vil stadig true mit helbred. Jeg har derfor prioriteret at udarbejde en beredskabsplan for det tilfælde, at en stor succes vil “ramme” mig.

Hvilke risici skal du være forberedt på?

Beredskabsplanen

Min beredskabsplan for en succes er selvfølgelig kun en af de risici, jeg har forberedt mig på, men den er et eksempel på en “krise”, der  vil medføre for meget travlhed, hvilket mange sikkert kan nikke genkendende til. (Læs om flere input til en virksomheds succesberedskab i mit tidligere indlæg)

Uanset hvilke risiko du har prioriteret som sandsynlig og vigtig at tage højde for, er der nogle oplagte spørgsmål at stille, når du skal udarbejde et beredskab til at håndtere krisen:

Hvad vil du helt konkret gøre, hvis det opstår?

De førnævnte selvledelsestrategier har givet dig et rimeligt overblik over de opgaver du jonglerer med i hverdagen. Dem kan du bruge til

at prioritere i en nødsituation.

Prioritering i nød

Når stressniveauet er for højt, skal noget vælges fra. I hverdagen vælger vi som regel at løse vores opgaver i en rimelig høj kvalitet. Nu er det tid til at skrue lidt på de tilgængelige knapper (kvalitet, kvantitet, deadlines, ressourcer)

Hvad er vigtigt? Nogle opgaver vil altid være mere vigtige end andre. Hvis du skal sænke dit stressniveau er det tid til at vælge de vigtigste opgaver og frasortere de mindre vigtige. De behøver ikke være uvigtige, bare de er mindre vigtige end de vigtigste. Så skal de nedprioriteres og måske endda slet ikke udføres.

Hvad kan vælges fra?

Hvad kan du nøjes med?

Find alternativer

Vi kører tit på rutinen og har vores sædvanlige måde at gøre tingene på. Men i en nødsituation er det godt at være kreativ. Her kommer beredskabsplanlægningen igen til sin ret, for du skal bruge din kreativitet inden den forsvinder i stress.

Hvilke alternative metoder kan bruges i stedet for de normale?

Når du ikke har overskud til at nå den hjemmelavede aftensmad, hvad kan så sættes i stedet? (Jeg kan i flæng her nævne fryseren, rugbrødsmadder, take away, popcorn og frugt)

Skal du deltage i både datterens håndboldkamp og knægtens jui jitsu? Er der mulighed for at sende en stedfortræder? Måske bede en anden om at køre ungerne?

De aftaler du har i kalenderen; skal du absolut deltage i alle arrangementerne? Ryd ud og gør plads til hvile, ro i hovedet og en dejlig gåtur i skoven (det er videnskabeligt påvist,  at naturen hjælper på bekymringer)

Kort sagt er det nødvendigt at skære fra, rydde ud og nøjes med det allermest nødvendige, når stressniveauet er kommet for højt op. Bare rolig, når balancen i din krop er genoprettet, kan du stille og roligt behøve at genindføre hjemmebag, hovedrengøring og vennebesøg. Men måske får proceduren dig til at genoverveje nogle af dine hverdagshandlinger, hvilket kan være et meget sundt træk. Nogle gange trænger vores liv til en oprydning. Det bliver emnet på næste uges indlæg. Indtil da ønsker jeg dig

god arbejdslyst og

– Bettina Prühs