Hvis problem er det egentlig, hvis du er stresset? 

Stress rammer den enkelte, men skal løses i fællesskab. Det er bare sjældent den adfærd, der ses ude på arbejdspladserne. Og det er da også den enkelte, der bliver ramt, og dermed skal “helbredes”. Det giver god mening, at tilbyde den stressede psykologhjælp, så han/hun kan blive rask igen. Det er oplagt at søge helbredelse hos individet, for det er ofte meget tydeligt, at vedkommende er syg.

Men det er ikke en holdbar løsning i længden.

En stresset organisation

Når jeg skriver, at det også er den enkelte, der bliver ramt, ønsker jeg samtidig at sige, at det ikke kun er den enkelte, der rammes. Når en medarbejder bliver syg på grund af stress, står der meget ofte en stresset arbejdsgruppe bagved. Det er sjældent en fyldestgørende forklaring, hvis man peger på vedkommendes privatliv som årsag. Organisationen, som vedkommende bliver stresset i, er højst sandsynligt også en del af forklaringen. Og han/hun er næppe den eneste, der er stresset, selvom individet måske blev sygemeldt som den eneste.

Løsninger, der behandler symptomer

Mange af årsagerne til en stress sygemelding skal ofte findes på arbejdspladsen. Det gælder også løsningerne.

Det er bare ikke nok at søge efter løsninger i opgavefordeling og arbejdspres.

En af de klassiske løsninger på stressramtes problemer er, at fratage dem svære og hårde arbejdsopgaver og sætte dem ned i tid. Men det er alt sammen symptombehandling og løser ikke problemet på længere sigt. Der er de seneste 20 år kommet rigtige mange nye bud på banen om, hvad vi stiller op med det mentale helbred i dagens arbejde.  Men det har stort set altid handlet om enten at ændre arbejdsbetingelserne (færre eller mindre krævende opgaver), eller at ændre os selv.

De sociale forholds betydning for stress

Man bør også rette opmærksomheden mod medarbejderen sociale forhold til jobbet. Som lektor Mads Bab udtrykte i en artikel for nylig, kan det være yderst meningsfuldt for både den enkelte og arbejdspladsen, at søge trivsel gennem relationer og samarbejde, i stedet for at fokusere så ensidig på stresshåndteringskurser.

Ja, der kan givetvis være noget at hente i copingmekanismer og robusthedskompetencer, som Milsted advokerer for,  men det vil ofte være alt for individuelt – og dermed også sårbart – hvor meget den enkelte kan opnå af kompetencer til at forhindre stress.

Se udad mod løsninger

Jeg mener vi skal søge forbedringer i det psykiske arbejdsmiljø ved at se mere udad. Det er tid til at fokusere mere på vores sociale arbejdssammenhænge og får styr på,  hvordan vi arbejder sammen og hvilken effekt vores arbejdskultur og vores relationer har på jobtilfredsheden, humøret og det mentale overskud. Ved at lægge fokus over på en fælles løsning, skabes der flere handlemuligheder, end hvis det kun er op til den enkelte at agere.

Social støtte som stresshelbredelse

Social støtte er et af de 6 guldkorn, der definerer “det gode arbejde”  ifølge skandinavisk arbejdslivsforskning (Kristensen 1999). Det er også et parameter, der i 1990´erne blev indoptaget i Karaseks klassiske Krav/Kontrol model (1979). En model, der ofte henvises til, når der tales om arbejdsbetingelsers indflydelse på stress. Alligevel er det som om, vi kun husker at se på arbejdets krav og medarbejderens jobindflydelse, når vi vil afhjælpe stress.

Læn jer op ad hinanden

Social støtte betyder, at man har kolleger at læne sig op ad. At samarbejde opleves som meningsfuldt og inkluderende. At man har kolleger at dele sine arbejdsopgaver og frustrationer med. Det er både et værktøj til at forhindre stress med og til at mindske konsekvensen af en stress sygemelding.

Det kan derfor undre mig, hvorfor vi bliver ved med at koncentrere os om den enkeltes velbefindende, i stedet for også at kigge ud mod arbejdsgruppens trivsel. Her er meget at hente som forebyggende og helbredende værktøj.

God arbejdslyst og

– Bettina Prühs