Uretfærdighed på jobbet skaber stress

Trivsel på jobbet kræver retfærdig behandling af medarbejdere. Uretfærdig behandling kan medføre utilfredshed og stress.

Utilfredshed på grund af uretfærdig forskelsbehandling mellem ligestillede medarbejdere, ses blandt andet i en undersøgelse om attraktive arbejdspladser, der blev gennemført blandt 200.000 unge medarbejdere  i 2016. Undersøgelsen understøtter værdien af retfærdighed, som et vigtigt parameter for medarbejderes trivsel og helbred.

I en af de mest anerkendte stressteorier af J. Sigries Effort–Reward Imbalance  teorien (1986) argumenteres også for, at en oplevet ubalance mellem den indsats man leverer og den belønning man modtager for indsatsen påvirker individets velbefindende. Mennesket har med andre ord behov for, at blive behandlet retfærdigt af de andre aktører, der indgår i vores sociale sammenhænge. Hvis man ikke opnår en rimelig anerkendelse for sin indsats kan det medføre stærke negative følelser og stress reaktioner. Dette gør sig absolut også gældende på arbejdet.

Vi har brug for at blive anerkendt og belønnet for det arbejde vi udfører  – og belønningen skal stå i et rimeligt forhold til den indsats vi yder. Ellers bliver vi utilfredse og måske endda stressede.

Retfærdighed er en balancegang

Den mekanisme kræver, at der opretholdes en  balance mellem hvad vi bliver bedt om at gøre som medarbejdere og hvad vi opnår ved at udføre den ønskede opgave. Det kræver lederens vedblivende opmærksomhed på, at alle medarbejdere skal opleve en retfærdig behandling og brug af deres tid og kompetencer. Det kan være en endnu sværere opgave at løse, hvis der er stress på en arbejdsplads, da det tit påvirker adgangen til ressourcerne og effektiviteten hos de tilgængelige medarbejdere.

Stress påvirker retfærdighedsbalancen

Når man er for stresset påvirker det ens arbejdsevne og dermed også ens effektivitet og kvaliteten af de opgaver man udfører. Det kan betyde ekstra arbejde for ens kolleger, der så skal løbe hurtigere for at rette op på den stressedes fejl og manglende produktivitet. Og de får ikke nødvendigvis mere anerkendelse eller løn for det ekstra arbejde de pålægges.  Dermed kan de ikke-stressede medarbejdere opleve, at de behandles uretfærdigt. Og det bliver man stresset af. Kan du se den negative spiral?

Man kan blive stresset af at føle sig uretfærdigt behandlet og man kan føle sig uretfærdigt behandlet, når nogen føler sig stressede!

Et retfærdigt sygefravær?

Hvis en stresset medarbejdere når så langt ud i sin stress, at han bliver nødt til at sygemelde sig, går det kun endnu værre ud over retfærdighedsfølelserne på jobbet. Det kan det i hvert fald gøre, hvis de tilbageværende medarbejdere føler sig overbebyrdet som konsekvens af sygemeldingen.

Hvis man først er faldet ud over kanten og blevet syg af stress, har man behov for at trappe langsomt op i arbejdstempo og kompleksitet, når man skal sluses tilbage på jobbet. Derfor får man ofte tildelt “skåneopgaver” og langsomt øget arbejdstid. Sådan en proces kan være langvarig og trække store veksler på de andres  tålmodighed. Imens optrapningen foregår, skal andre kolleger aflaste den sygemeldte og tage sig af de komplekse eller mere længerevarende opgaver. Ofte oveni deres egne opgaver og alt for ofte uden at have noget sige i forhold til planlægning og prioritering af alle opgaverne. Denne aflastningsopgave medfører sjældent øget belønning eller anerkendelse af de raske medarbejdere. Som en af dem sagde til mig under en samtale om sygemeldte kolleger:

“Firmaet sender blomster til en, hvis man bliver sygemeldt. Men hvad med mig, der bliver og knokler. Skal jeg ikke også have en buket blomster for det?”

Misundelse står i vejen for trivsel på arbejdspladsen

At få en stresssygemeldt medarbejder gjort arbejdsparat igen, kræver en høj grad af social støtte fra kollegerne. Denne støtte kan let blive udfordret, hvis kollegerne føler sig overset og ikke anerkendt. Det går ud over kollegernes trivsel og deres velvilje til at udvise den nødvendige støtte. Og så ruller snebolden for alvor: den stressede får svært ved at blive arbejdsparat igen og de tilbageværende kolleger bliver mere stressede end godt er.

Det bliver bestemt ikke nemmere af, at sygdom grundet stress kan være svært at se på den syge. Det kan være svært at vurdere, hvornår man er blevet frisk igen. Både for den sygemeldte og endnu mere for omgivelserne. En stress sygemelding indebærer dermed også en risiko for, at der opstår mistillid og misundelse overfor den stressede. Er hun ikke snart ved at være klar? Hun virker jo som om hun er sig selv igen nu, så hvorfor skal vi blive ved med at tage ekstra hensyn til hende? Hvad med mig? Jeg er jo også presset, så hvornår bliver der taget hensyn til mig?

Alle psykiske lidelser har denne risiko indlagt i dynamikken mellem raske og lidende medarbejdere og en sådan misundelse eller mistro kan være med til at blokere for trivsel på hele arbejdspladsen. Det ikke jo kun er den stressede, der bliver påvirket af den slags overvejelser fra arbejdsfællesskabet.

Medarbejdere bør behandles forskelligt på samme måde

Når I arbejder med at sikre god trivsel på arbejdspladsen, er retfærdighedsopfattelse og misundelse derfor vigtige parametre at være opmærksomme på. De kommer ikke af sig selv og kan let blive udfordret i en travlt hverdag. Dermed ikke sagt, at alle skal behandles ens, for vi har alle forskellige forudsætninger, kompetencer og behov. Derfor har vi også brug for at blive behandlet forskelligt. Det har vi som regel god forståelse for, så længe vi stadig føler, at den indsats vi yder stemmer nogenlunde overens med den belønning vi modtager for indsatsen. Værdien af anerkendelse og retfærdighed kan derfor ikke undervurderes i det daglige arbejde og særligt ikke ved længerevarende sygefravær grundet psykiske lidelser.

Gør i det hele taget jeres bedste for at bevare den gode balance, så bevarer I også en vigtig forudsætning for trivsel på arbejdspladsen.

God arbejdslyst og

– Bettina Prühs