Er det et problem, at være grænseløst til rådighed ?

Når der i arbejdssammenhæng tales om grænseløshed, så refererer det ofte til, at grænserne for vores arbejde er opløst i forhold til tid og rum, især på grund af de mange teknologiske muligheder. Mange medarbejdere er ikke afhængig af en bestemt lokation, eller et særligt tidsrum, for at kunne være produktive – man  kan nu arbejde når som helst og hvor som helst.

Det giver os mulighed for at skabe en bedre work/life balance, når arbejdet ikke sætter så mange begrænsninger for vores rumlige eller tidslige tilstedeværelse. Vi kan bedre tilpasse arbejdet til privatlivet, hvor man før primært gjorde det omvendte. Hvis du har fulgt med i min blog vil du vide, at jeg primært er fan af denne mulighed, selvom det er vigtigt også at påpege diverse faldgruber i grænseløsheden. Muligheden for at arbejde grænseløst indebærer også en risiko for, at tiden med familien bliver invaderet for meget af tiden med arbejdet.

En mulighed og en betingelse

Og det er ikke længere kun en mulighed, som teknologien har givet os.

Ofte er det ikke et valg, man træffer, når der arbejdes grænseløst. Det er i højere grad blevet en betingelse, som arbejdet bliver underlagt.

I mange brancher bliver en del af arbejdsopgaverne outsourcet til Østeuropa, Indien eller andre lande med billig, men kompetent arbejdskraft. Dermed bliver opgaveløsningen spredt ud på flere geografiske lokationer, der spænder over forskellige tidszoner. En opgave løses dermed ikke kun indenfor “normal” arbejdstid, altså i dagstimerne dansk tid. Den påbegyndes måske her, men der arbejdes videre med den et andet sted i verden, når de danske medarbejdere går hjem og holder fri.

Dermed kan man opleve en forventning om, at man også står til rådighed, når de andre tager over. For lige at besvare et spørgsmål, så de kan komme videre, selvom man “holder fri”.

Grænseløs som en løsning

Altså hvis man holder fri. For en af konsekvenserne ved denne grænseløse mulighed er, at mange af os føler os forpligtede til, lige at holde øje med mailboksen, også når vi er kommet hjem. Eller lige at gøre opgaverne færdig, når man kommer hjem, fordi arbejdsdagen var for presset til at nå det hele.

FTF kortlagde for nyligt denne problemstilling i deres medlemmers arbejdsliv, hvor fx omsorgsarbejdere føler sig moralsk forpligtede overfor de borgere, medarbejderen servicerer. Og fordi arbejdet nu er tilrettelagt i så stramme rammer, at alle opgaver bare ikke kan nås, tages fritiden i brug, for på den måde stadig at kunne se sig selv og borgeren i øjnene, fordi der dermed bevares en vis grad af kvalitet i arbejdet.

I gruppen af skolelærere og politibetjente svarer langt over halvdelen i FTFs undersøgelse, at de “ofte eller altid står til rådighed udenfor normal arbejdstid”.  Det gælder også sygeplejersker og læger.

Grænseløshed kan udnytte vores ønske om, at levere et godt arbejde

Når der i FTFs undersøgelse spørges til, om man står til rådighed udenfor normal arbejdstid, må den antageligvis tage udgangspunkt i, at man står helt til rådighed for sit arbejde inden for normal arbejdstid. Det gør en sygeplejerske eller skolelærer måske også, hvilket gør det problematisk, hvis hun arbejder over, uden at blive lønnet eller anerkendt for det.

Både fordi hun dermed får for lidt i løn, og fordi arbejdet risikerer at blive tilrettelagt ud fra en forudsætning om, at “de når det jo alligevel”. Problemet bliver let usynligt, fordi medarbejdere, der normal registrerer deres arbejdstid, af forskellige årsager ikke registrerer disse ekstra 10 minutter, der hurtigt bliver til mange.

Usynlig grænseløshed kan dermed blive en udnyttelse af arbejderens tid, uden en retfærdig belønning for indsatsen, samtidig med at det skjuler det reelle ressourcebehov, der ligger i en konkret opgave.

Flydende arbejdstid

IT medarbejdere har også en høj svar procent i FTFs spørgsmål om, hvorvidt man står til rådighed udenfor normal arbejdstid, men der ligger formentlig nogle andre arbejdsbetingelser og en anden forståelse af arbejdstid bag, end de mere klassiske fagprofessioner. Jeg har arbejdet i IT branchen i mange år og kan ikke huske en eneste arbejdsdag, hvor jeg ikke også samtidig lige fik ringet til min læge, skrevet en mail til min mor eller bestilt flybiletter til sommerferien, når jeg lige havde brug for at hvile hovedet lidt, eller ventede på, at et system genstartede. Pauser blev ofte brugt til fritidsarbejde, mens en del af arbejdet blev løst udenfor “normal arbejdstid”.

Langt fra alle opgaver i dette fag kan nemlig løses indenfor normal arbejdstid, da man fx opgraderer systemer, når det er til mindst gene for brugerne. Til gengæld er mødetider ikke noget, der tales så meget om. Medarbejderne møder, når det passer dem, eller deres tilstedeværelse er påbudt af et officielt møde eller en vagtordning. De går også hjem, når det passer ind i deres egen kalender og arbejdsopgaverne generelt. Arbejdstiden bliver dermed langt mere flydende og det at checke mail efter klokken 17, er ikke nødvendigvis problematisk, i forhold til at overholde en nogenlunde 37 timers arbejdsuge, for der er sjældent nogen, der tæller særlig grundigt efter.

Indflydelse på arbejdstiden

At have flydende arbejdstid bliver dermed ikke nødvendigvis problematisk i forhold til, at der betales rimeligt for medarbejdernes arbejdskraft- disse medarbejdere har en høj grad af indflydelse på, hvornår og hvor meget der skal arbejdes. Det oplevelse heller ikke nødvendigvis som problematisk, at man kan være til rådighed alle døgnets timer. Med mindre det forventes at man arbejder for meget, uden tilsvarende kompensation. Så længe medarbejderen oplever den flydende arbejdstid, som en mulighed for selv at tilrettelægge sin arbejdsdag, kan det øge både trivsel og produktivitet. Det kræver selvfølgelig, at det accepteres, hvis man vælger at være offline om aftenen og måske endda sætter telefonen på lydløs. Hvis grænseløsheden går hen og bliver til et krav, bliver den også en indskrænkning af medarbejderens indflydelse på sine arbejdsbetingelser. Hvilket påvirker stress, motivation, kvalitet og innovation.

At være grænseløs er dermed ikke i sig selv hverken godt eller skidt. Konsekvensen afhænger af, hvilke rammer grænseløsheden er sat ind i. Er grænseløshed en betingelse, mulighed eller begrænsning i dit arbejde?

God arbejdslyst og

– Bettina Prühs