Hvad skal der til, før arbejdsgiverne hjælper med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø?

Det er forbavsende svært at overtale virksomhederne til at reagere på dårligt psykisk arbejdsmiljø og/eller højt sygefravær.

På trods af, at det er en rigtig god investering, at gribe ind overfor mistrivsel og fravær

På trods af, at der kan opnås store effekter ved at gribe ind overfor de stressorer der kan findes på arbejdspladsen

På trods af, at over 50% af små/mellemstore virksomheder har haft langtidssygdom grundet stress indenfor de seneste 2 år ifølge en artikel i Ugebrevet A4

Og alligevel er det kun de færreste, der vælger at gøre noget ved det.

Jeg kan i hvert fald ikke få ret mange ledere til at se det nyttige i, at gribe ind overfor psykiske udfordringer hos deres medarbejdere.

På trods af, at jeg er ekspert på området

På trods af, at jeg har en dyb teoretisk viden og praktisk erfaring fra både ledelses og medarbejderperspektiv

Hvorfor?

Omfanget er stort, men ingen vil tage ansvaret

Det er min klare fornemmelse, at det ikke skyldes, at problemets omfang er for lille, eller jeg bare er en dårlig sælger. Det er stort problem og dyrt, hvis der  ikke gøres noget. Jeg har med andre ord et rigtig godt produkt at sælge. Men der er ikke  så mange købere, som man skulle tro.

Det handler nok nærmere om ansvar. For hvis man påtager sig at være en del af løsningen, så indrømmer man vel også implicit, at man er en del af problemet?

Jeg tror det er den logik, der ligger bag de manglende indsatser overfor dårligt arbejdsmiljø og/eller højt sygefravær.

Når der tales om stress, psykisk arbejdsmiljø og sygefravær, så bliver det meget ofte en diskussion om, hvor skylden for problemerne ligger. Der peges fingre, ofte væk fra en selv. Og ofte hen mod den stressede/syge. Men det kommer der jo ikke ret mange løsninger ud af. Og hvis man ser på udviklingen i stress og sygefravær, så er den støt stigende. Hvilket indikerer, at der skal gøres noget andet end at lægge ansvaret på den enkelte, hvis den kurve skal ændres.

Hvad skal der til, før virksomhederne ønsker at være en del af løsningen?

En klog mand sagde engang, at hvis du vil have der skal ske noget andet end der plejer, så skal du også gøre noget andet end du plejer.

Man kan jo starte med at gøre op med den logik, der ligger bag den manglende handling fra virksomhedernes side.

Bare fordi man vælger at være med til at løse noget, er det vel ikke ensbetydende med at man påtager sig ansvar for årsagen? Det kan muligvis tolkes sådan, men de to ting behøver jo ikke hænge sammen.

Man kan godt hjælpe med at løse et problem, selvom man ikke føler sig ansvarlig for det.

Man kan hjælpe af rent menneskelige og moralske årsager

Moralsk set er det jo det rigtige at hjælpe, også selv om man ikke vi påtage sig en del af ansvaret for årsagen. En langtidssygemelding kan let udvikle sig til en menneskelig tragedie. Statistikkerne taler sit tydelige sprog: jo længere tid vi er væk fra jobbet, jo større risiko for at vi mister forbindelsen til arbejdsmarkedet.

(Danica Pension 2015)

Kan man tillade sig at stå til, mens et menneske ryger ud over arbejdsmarkedskanten? Bare fordi man ikke føler sig ansvarlig for årsagen? Selv om man kan gøre en stor forskel?

Selvfølgelig har virksomheder også andre hensyn at tage, end de rent menneskelige. Men det er da en overvejelse værd, om man skulle hjælpe alene fordi det er det moralsk rigtige at gøre.

Det hjælper også økonomisk

Det vil endda give vældig god mening at gøre – også hvis man bare skeler til de finansielle grunde. For selvom virksomheden ikke føler sig skyldig i årsagen, så bliver den stadig ramt af problemet.

Det er jo ikke kun den enkelte der bliver ramt, når vedkommende bliver syg . Arbejdspladsen mister en ressource, der kan være svær at erstatte. Det kan koste på bundlinjen, hvis produktionen bliver påvirket af en manglende ressource. Som måske ovenikøbet stadig skal have løn uden at bidrage med noget.

Den sygemeldtes kolleger mister en kollega. Ud over smerten i det sociale tab, betyder det også øget belastning af dem som ressource. Hvilket øger risikoen for, at de selv bliver syge. Hvilket igen kan skade virksomheden.

Så kære virksomheder. Hvis I insisterer, så bliv da ved med at fraskrive jer ansvaret for stress og sygefravær – men vær nu alligevel med til at løse det. Det gavner jo alle parter og kan derfor betale sig!

God arbejdslyst og

– Bettina Prühs