Det er (stadig) ufedt at være selvstændig

“Jeg kan godt være lidt kedelig at have som bordherre, for jeg taler hele tiden om min forretning. Jeg tænker jo på den uafbrudt”.

 – freelance psykologi II.

Det er ikke kun ensomt og usikkert at være en del af freelance økonomien. Det er også svært at sætte grænser for sit arbejde, hvilket kan skabe stress og ubalance.

Livet som selvstændig byder både på frihed og fleksibilitet, men også på negative psykologiske problemstillinger, som jeg begyndte at skrive om i mit sidste blogindlæg. Ensomhed og angst er to af de ting, man skal være opmærksom på at finde strategier til at håndtere, hvis man vælger at være en del af freelancer økonomien.

Og det stopper ikke her. For som selvstændig er arbejdslivet endnu mere grænseløst, end det kan siges at være for en almindeligt lønansat. Og vi mennesker har brug for grænser for at kunne navigere. Både de tidsmæssige grænser, livsområde grænser og identitetsgrænser. Det er de psykologiske konsekvenser af denne grænseløshed, jeg vil begynde at undersøge nærmere i dette indlæg.

Hvorfor er det så svært at sætte grænser for sig selv, når man er selvstændig?

Udfordringen med at skabe nogle grænser til at sikre en psykisk tryghed i arbejdet, hænger blandt andet sammen med den store økonomiske usikkerhed i freelancer livet. For mange er dette liv præget af en høj grad uforudsigelighed. Hvilket både er det sjove ved at være selvstændig, men også kan være meget stressende.

Manglende forudsigelighed er en stressfaktor.

Som selvstændig kan det være svært at gennemskue, hvor mange opgaver, der kan forventes at komme i kalenderen. Og dermed også hvor stor en indtjening man kan håbe på. Der kommer ikke nødvendigvis nok ind til at dække huslejen og andre udgifter hver måned. Forhåbentlig har du lyttet til gode råd om, at lave et grundigt budget, lægge penge til side, sprede din risiko og alt det der.

Dette vilkår er forbundet med en høj grad af stressskabende usikkerhed.

Forudsigelighed er et af de parametre, der er afgørende for vores stressniveau. Manglende forudsigelighed skaber dermed en stor risiko for stress. Fordi vi har brug for at vide, hvad vi skal være forberedt på i fremtiden. Og hvad vi har at gøre godt med. Den uvidenhed er svært at håndtere psykisk for mange.

Og det bliver ikke lettere af, at det er svært at sætte grænser for arbejdet.

Det er svært at sige nej

Når det er svært at forudsige sin fremtidige indtægt, bliver det  også rigtig svært at sige nej, når der kommer en opgavemulighed. For hvem ved, om der kommer flere i år? Den spekulation kan let medføre, at man påtager sig flere opgaver end man egentlig har kapacitet til. Med dertilhørende risiko for at weekender og aftener bliver inddraget. Og/eller at din ydelse  ikke bliver leveret i den kvalitet der var aftalt.

Et for stort arbejdspres hører ofte med til livet som selvstændig, hvad enten man er iværksætter , som ønsker at skabe noget stort, eller bare gerne vil have opgaver nok til at betale sin egen husleje. Det taler jo en del imod den frihed, som alle fremhæver ved selvstændigheds livet. For er man fri, når man ikke kan sige nej til en opgave?

Prioriteringskriterier for din egen skyld

Hvis du skal nyde friheden ved at være selvstændig, er det vigtigt du sætter nogle grænser for dig selv. Find nogle kriterier for, hvornår du har opgaver nok.

• Hvornår er det ok at sige nej?
• Er det nogle bestemte kunder du ønsker at handle med?
• Skal du koncentrere dig om nogle særlige opgaver?
• Hvordan ser du i dit budget, hvornår nok er nok?
• Hvad gør du, hvis der ikke er opgaver nok i den kerneforretning, du planlagde at have?

For din egen skyld er det en god ide at tænke disse tanker igennem og løbende revidere din egen adfærd og forretning.

Er dine handlinger og din forretning bæredygtig? Eller er I ved at knække? Hvad skal der til, for at du og din forretning kan holde hovedet over vande?

Hvornår har du fri?

Selv hvis du evner at finde nogle gode måder at prioritere din forretning på, er der stadig flydende grænser i arbejdet som selvstændig. Mange  selvstændige er super engagerede i det de laver. De har jo ofte valgt at lave det, de brænder allermest for. Hvilket gør, at de tænker på arbejdet langt ud over normale arbejdstider. Som en anden selvstændig sagde til mig forleden:

“Jeg kan godt være lidt kedelig at have som bordherre, for jeg taler hele tiden om min forretning. Jeg tænker jo på den uafbrudt”.

Det kan der jo være noget om. Ensidigt tænkende mennesker er sjældent interessante ret lang tid ad gangen.

Arbejdet flyder ind i privatlivet

Det er selvfølgelig fantastisk, når man arbejder med det man brænder for. Men det gør, at arbejdet flyder langt ind i privatlivets sfære. Hvilket kan gøre dig uinteressant for en potentiel borddame. Men måske også påvirker familielivet, hvis du glemmer at tænke på andet end forretningen.

Som selvstændig bør du sikre en løbende forhandling med familien om, hvor meget tid og mental energi der må bruges på forretningen. Og hvornår det er tid til at tænke noget andet.

Hjernen har også brug for grænser

Dit konstante fokus på arbejdet kan også påvirke dit stressniveau, for hvis stress skal holdes på et fornuftigt niveau, skal både krop og hjerne have tid til at restituere. Det er nødvendigt at lade hjernen tænke på noget andet, hvis den skal være sund og rask. Det er også nødvendigt for at du kan få de gode ideer. Og for at sikre en god balance mellem arbejde og privatliv.

Derfor er den en virkelig god ide at afsætte tid og tankevirksomhed til noget andet end jobbet. Sæt dine egne grænser ved at finde tid til at lave noget andet end arbejde. Gå en tur i skoven med familien, tag en tur i biografen, lær at danse salsa. Sæt tid af til at gøre et eller andet,  som tvinger din hjerne ud af forretningsmønstret og bevarer den gode relation til familien.  Dermed får du flere kræfter til at klare forretningen på længere sigt.

Ja tak, anerkend mig

De flydende grænser har også andre iboende psykologiske mekanismer, der kan forstyrre din logiske og rationelle prioritering.

Som sociale væsener har vi alle brug for at blive anerkendt for det vi gør og dem vi er. Denne anerkendelse kan styre dine handlinger langt ud over de rationelle valg. Derfor kan grænserne bliver skubbet for, hvor meget du siger ja tak til, selv når du egentlig godt ved, at du burde sige nej.

Denne mekaniske kommer jeg til at skrive mere om i næste blog indlæg, så følg mig på LinkedIn eller tilmeld dig mit nyhedsbrev i bunden af siden, hvis du gerne vil læse med.

God arbejdslyst og

– Bettina Prühs