Hvordan får man ros og anerkendelse for sit arbejde, når der ikke er en chef eller kollega til at give det?

– freelance psykologi III.

Som lønansat får du forhåbentlig ros for dit arbejde. Jeg håber din leder giver dig et skulderklap, når du har løst en opgave godt, eller din kollega giver dig positive tilbagemeldinger på dit arbejde. Forhåbentlig.

For anerkendelse er et menneskeligt behov, der driver rigtig mange af vores handlinger. Som en af de helt store kritiske socialteoretikere Axel Honneth har belyst, kan mangel på anerkendelse føre til depression og sygdom. Det siger sig selv, at det dermed er rigtig vigtig for os at opnå i den store del af vores hverdag, der bliver brugt på jobbet.

Vi har brug for at blive anerkendt for det vi yder.

Men hvad med anerkendelsen, når du ikke har en chef eller kollega til at give dig ros? Hvordan sikrer man at få anerkendelse, når man kun er sin egen chef?

I min artikelrække om freelancerlivets skyggesider, er anerkendelse ikke til at komme udenom.

Anerkendelse er nemlig endnu et område man bør være opmærksom på at finde teknikker til at opnå, hvis man overvejer at være selvstændig. Derfor vil dette tredje afsnit af min artikelserie om freelancerpsykologi se nærmere på fænomenet anerkendelse, og undersøge muligheder og faldgruber for anerkendelse i liver som selvstændig.

Jagten på anerkendelse

Honneth understreger menneskets behov for at opnå anerkendelse, som et af de vigtigste områder at undersøge, når “det gode liv” for et moderne menneske skal struktureres.

Anerkendelse er et psykologisk behov der styrer en stor del af vores adfærd. Mennesker udvikler sit selvværd ved at være en del af – og anerkendes for vores bidrag til et fællesskab. Det gælder helt sikkert også i arbejdssammenhæng.

Som sociale væsener måler vi vores eget værd op imod, hvad andre tænker om os. Når vi ikke kan læse andres tanker, må vi vurdere det ud fra, hvordan de andre opfører sig overfor os. Måden vi bliver behandlet på i vores arbejde, bliver dermed en vigtig faktor i, hvordan vi vurderer vores eget værd.

Hvem kan anerkende dig?

På en typisk arbejdsplads vil det være den nærmeste leder og kollegernes behandling af dig, der vil påvirke din selvværdsfølelse. Når de roser og værdsætter dig, vil du føle dig mere værd.

Men når man ikke har de tætte kollegiale relationer der findes i de fleste almindelige lønansættelser, må vi søge vores sociale værdsættelse i andre arbejdsrelationer. Her er det oplagt at kigge over mod de kunder, man arbejder med og for.

Det er svært at sige nej til at være til nytte

Som jeg også skrev om tidligere, kan man have svært ved at sætte grænser i sit arbejde som selvstændig. Fordi det er udfordrende at håndtere risikoen for, at der ikke kommer tilstrækkelig indtægt. Og fordi det er afsindig spændende at udvikle sin egen forretning. Men også fordi der ligger en stor anerkendelse i at blive spurgt. For så er der jo nogen der vil have dig. At nogen efterspørger din ydelse er jo en anerkendelse af vores værd.

Da vi alle sammen jagter anerkendelse, kan det derfor være rigtig svært at sige nej tak, når en kunde efterspørger din ydelse. For så er du jo værdifuld, så bliver du værdsat.

Behovet for anerkendelse kan sætte dine grænser

Derfor bør du være opmærksom på, hvordan behovet for anerkendelse styrer din adfærd. For at sikre en sund forretning og et godt arbejdsliv, er vi hele tiden nødt til at arbejde med vores egne og forretningens grænser. Og administrere dem efter fornuftige kriterier – ikke nødvendigvis efter, hvad vi har psykologisk behov for.

Når du bliver tilbudt en opgave kan det være nyttigt at tænke sig lidt om:

Siger du ja til en opgave, fordi du har økonomisk behov for den?
Fordi den passer ind i din forretningsudvikling?
Fordi du har plads i kalenderen og strategien til at påtage dig flere opgaver?
Eller siger du ja for at få anerkendelse, til trods for, at opgaven risikerer at vælte din arbejdsbalance ud over, hvad du kan klare?
Kan din forretningsstrategi bære opgaven, eller modarbejder du din egen forretningsplan for at få en kortsigtet anerkendelse?

Du må godt tro, at du er noget

Fordi vi alle søger at opnå social anerkendelse, så er det vigtigt, at du også som selvstændig finder metoder til at sikre, at du stadig får opfyldt dette behov.

Hvis du ikke kan rumme flere opgaver, hvordan får du så indsamlet mere ros og fejret din succeser?

En af metoderne er, at bede om feedback på de opgaver, som du har sagt ja tak til – og selvfølgelig løst godt. Langt de fleste kunder vil gerne give dig en tilbagemelding på dit arbejde, hvis du spørger pænt. Brug den tilbagemelding som anerkendelse til dig selv.

Blær dig!

Blær dig løs på nettet. Ikke kun fordi marketingsstrategien siger du skal, men fordi det ofte medfører likes fra netværket. Og likes = anerkendelse. Så høst din egen anerkendelse gennem dit netværk – virtuelt eller fysisk

Det er nemlig også vigtig at rose sig selv, mens andre hører det. Det at blære sig har en meget negativ klang på dansk, da det kan opfattes som noget man gør for at få andre til at tage sig dårligere ud end en selv. “Du skal ikke tro du er noget” er den selvstændige danskers værste fjende. For du skal jo netop tro, at du er noget, for at synes du er noget værd.

Giv dig selv ros og gerne i plenum, fuldstændig som enhver dygtig leder formår at gøre.

Mind dig selv om den anerkendelse, dine kunder og netværk har givet dig, når dit selvværd trænger til et boost. Lav for eksempel en feedback væg:

Print de rosende ord ud og hæng dem, så de er synlige for dig i din hverdag. Hen over skrivebordet, eller på køleskabet, eller på en kæmpe whiteboardtavle ved din dør.

Det kan næsten ikke undgå at fremkalde et smil, når man ser et rosende udsagn fra en kunde. Og det booster dit selvværd.

God arbejdslyst og

– Bettina Prühs