Hemmeligheden bag stress del II

Derfor bliver du stresset af arbejdet

Som jeg skrev i sidste blogindlæg, har nogle stressteorier fokus på, hvilke udefrakommende faktorer der kan gøre os stressede. Andre teorier koncentrerer sig om at svare på, hvordan stress påvirkes af vores måde at tænke og føle på.

Richard Lazarus Coping strategi var et godt sted at starte, når man skal se på de mentale sider af stress. Lazarus er stor fortaler for, at det ikke er den udefrakommende stressor i sig selv der gør os stressede. Det er derimod mere de kognitive processer, der skal behandle stressoren, som styrer vores reaktion på situationen. Og dermed også om vi bliver stressede eller ej.

Det skal give mening, for at vi ikke bliver stressede

Udviklingspsykologen Anton Antonovsky er en anden af de betydningsfulde psykologer, som lægger vægt på de indre mentale processers betydning for vores stress. Antonovskys Sense of coherence (oplevelse af sammenhæng) teori ligger til grund for, at vi i dag taler om meningsfuldhed som en afgørende stressfaktor. Vi skal have en opfattelse af, at det vi laver giver mening/hænger sammen, for at kunne modstå de negative konsekvenser ved at blive påvirket af en stressor.

Antonovskys perspektiv ligger også bag ved den gevaldige søgen efter robuste medarbejdere, stærke personlighedstyper osv. fordi fokus lægges på individets personlighed og mentale kompetencer til at kunne rumme sine omgivelser.

Begge sider gøres ansvarlige nu

Med disse stressteorier blev det subjektive aspekt af stress inddraget i vores forståelse af stress.

Dermed bliver individet i højere grad ansvarliggjort for sin stress. Nu er det ikke kun arbejdsgiver, men lige så meget arbejdstager der skal tilpasse sine betingelser for at holde stressniveauet på jobbet i balance.

Hvilket både giver muligheder og problemer. Man kan ikke påstå at være et rent offer for sine arbejdsbetingelser. Arbejdsgiveren kan nu lettere pege pilen mod medarbejderen, når der skal findes løsninger på problematisk stress. Virker det bekendt?

“Der er altså argumenter for begge lejre: stress er noget man får af udefrakommende faktorer, og stress er noget man får af indre processer.”

I dag er svaret tættere på et ‘både og’ fremfor et ‘enten eller’. Stress skyldes efter al sandsynlighed både arbejdsbetingelser, og hvordan man tænker om/opfatter disse betingelser.

Men det slutter ikke der.

Stress er (også) et social fænomen

Som jeg også har skrevet om i tidligere indlæg, så er stress samtidig et socialt fænomen.

Den tyske psykolog Norbert Semmer kom i 2002 med en teori til at forklare noget af den stress, man ser i arbejdet.

Semmers Stress as Offense to Self lægger vægt på vores psykologiske behov for social anerkendelse. Hvis vi ikke få anerkendelse fra vores omgivelser, kan det medføre stressreaktioner.

Du kan læse mere om Semmers teori i dette blogindlæg eller Ole Henning Sørensens redegørelse af teorien i Tidsskrift for Arbejdsliv (2008)

Stress er noget, vi taler om

Det sidste væsentlige stress element jeg vil bringe op, når man skal forsøge at finde årsagen til stress er det socialkonstruktive element.
I 2002 udkom bogen Work Stress: The Making of a Modern Epidemic af sociologerne Wainwright og Calnan.
Her argumenteres for, at stress ikke kan forstås uden at se på den sammenhæng stress tales ind i.

Måden vi taler om vores fysiske og mentale oplevelser på, arbejdsmarkedets udvikling og i det hele taget den historiske kontekst er medskaber af det, vi i dag kalder stress.

I denne bog stilles spørgsmål ved, om stress overhovedet er en sygdom eller det i højere grad er en socialt konstrueret reaktion. Denne teori har jeg også skrevet om tidligere, så læs mere i bloggen:

• Hvornår oplever vi os som stressede?
• Stress skaber mere stress

Der er sikkert noget om det, selvom heller ikke denne teori kan forklare fænomenet fuldt ud. For vi bliver jo syge af et eller andet. Det er ikke kun ord og forståelser, der får os til at falde som fluer.

Stress er en kompliceret sag

Disse blogindlæg er et forsøg på at afdække nogle af de årsager som er med til at påvirke den stress vi får i forbindelse med vores arbejde. Som du nok kan fornemme er det ikke helt enkelte af gennemskue. Der er ikke kun en årsag, som kan peges ud og dermed gøres noget ved.

Stress er et komplekst fænomen, der er kompliceret at forebygge og rette op på.

Der skal skrues på mange forskellige samtidige knapper for at kunne forebygge eller sænke stress på arbejdspladsen

Jeg håber du blev en smule klogere på, hvad din egen og dine kollegers stress kan bunde i. Lyt også med på HR viden podcasts, hvor vi taler om stressfænomenet fra mange forskellige vinkler og søger at komme med løsninger, som du kan implementere i din hverdag.

God arbejdslyst