Du kan også være seksuel krænker på jobbet

Mange går rundt og er seksuelle krænkere på arbejdspladsen, uden egentlig at vide det. Ikke fordi de direkte gør noget, men fordi de IKKE reagerer. Måske gælder det også dig?

#metoo bevægelsen har helt sikkert gjort det lettere at tale om seksuelle krænkelser på jobbet, og hvordan man kan komme dem til livs. Forhåbentlig er det blevet lettere at sige fra – hvad enten man er offer eller “bare” vidne til en krænkelse.

Alt for mange udsættes for sexchikane på jobbet

#metoo bevægelsen har løftet sløret for mange triste fortællinger også på de danske arbejdspladser. I HK privats kampagne med hashtagget #ikkehosos fortælles om en epinionsundersøgelse blandt 2000 medlemmer: “Hvert 6. kvindelige medlem af HK/Privat har oplevet uønskede seksuelle tilnærmelser på arbejdspladsen. 7 % oplever det som direkte seksuel chikane […]. For mændene er tallene henholdsvis 6 procent og 3 procent.” (HK.dk)

Det er alt for mange.

Vi kan alle blive krænkere

Når man taler om krænkelser på arbejdspladsen, skal du være opmærksom på, at du også spiller en aktiv rolle i en krænkelse. Selvom det ikke er dig, det går ud over, eller dig der krænker en anden part.

Hvis du er et stiltiende vidne, så er du faktisk også krænker, bare passivt.

Ligesom i mobningstilfælde kan man tale om tre roller, man kan indtage i en krænkelsesadfærd: Man kan tale om at være offer, krænker og vidne til en krænkelse.

Hvis du er vidne til, at en kollega eller leder krænkes, så kan du reagere på to måder: Du kan stiltiende se til, eller du kan reagere og få stoppet krænkelsen.

Hvis du vælger at se til, gør det dig til medvirkende i krænkelsen.

Hvorfor bliver vi medvirkende til krænkelsen?

Langt de fleste lader stiltiende stå til, når de oplever en uhensigtsmæssig adfærd på jobbet.

Enten fordi de antager krænkerens adfærd som ikke-krænkende. Fordi de godt kan se, at adfærden er krænkende, men undskylder den med, at offeret “selv har bedt om det”, fordi man ikke ser nogen måde at stoppe krænkelsen på, eller måske fordi man er bange for, hvilke konsekvenser det vil have, hvis man siger fra på offerets vegne.

Hvornår er en adfærd seksuelt krænkende?

Vi har meget forskellige tærskler for, hvornår noget opleves som en seksuel krænkelse eller ej. Det du oplever som flirt, kan opleves som meget grænseoverskridende af din kollega.
Men i langt de fleste tilfælde kan vi godt gennemskue, hvis en adfærd opleves som ubehagelig. Og så er det ikke ok, uanset hvad du selv ville have ment om den samme adfærd overfor dig.

Det er den krænkede, der definerer krænkelsen. Helt ligesom det er den mobbede, der kan sige, om man føler sig mobbet eller ej.

Derfor kan en krænkende adfærd ikke undskyldes med, at du ikke selv ville synes, det var krænkende, hvis det blev gjort mod dig. Og hvis du kan fornemme, at en kollega oplever ubehag, så er adfærden krænkende, og der bør gribes ind. Punktum.

Du ser den anden vej, fordi hun har selv bedt om det

Ingen beder om at blive krænket. Hverken ved sit tøjvalg eller sin adfærd. Derfor kan en krænkelse ikke undskyldes med, at offeret selv har bedt om at blive taget på bagdelen, eller det der er værre (ja, der er mange gradbøjninger af krænkelser, men det er en anden snak).

Du ser den anden vej, fordi du er bange for konsekvenserne

Det kan helt sikkert have konsekvenser at stoppe seksuelt krænkende adfærd. Særligt hvis adfærden kommer fra en overordnet. Men det bliver det bare ikke ok af. Hvis du skal se dig selv i øjnene, ikke være den næste i rækken og selv forvente at en kollega støtter dig når du behandles dårligt, så er du nødt til at sige fra. Også hvis krænkeren er en chef.

Det er alles ansvar at forhindre krænkende adfærd

Alt for meget krænkende adfærd får lov til at slippe igennem på grund af vidnernes frygt for konsekvensen ved at råbe op. Det undskyldes med, at “sådan har det altid været”, “han er jo uforbederlig”, “du skal bare undgå at blive alene med ham” og mange andre.

Hvis du vælger, at se den anden vej og lade stå til, så er du en del af krænkelsen. Du er også krænker, hvis du ikke råber op og bryder ind.

Arbejdspladsen skal være med til at stoppe krænkende adfærd

Ja, det er en svær situation at stå i, når man oplever en krænkelse, men helst ikke vil miste sit job for at redde en kollega. Men du har stadig en del af ansvaret. Til gengæld skal du og offeret ikke bære ansvaret alene, for arbejdspladsen (og dermed ledelsen) har både et juridisk og praktisk ansvar for at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø – uden krænkelser.

Derfor skal arbejdspladsen sikre, at du som vidne kan komme af med din oplevelse, uden at det påvirker dig negativt. Og samtidig hjælper offeret.

Lav en politik for seksuelt krænkende adfærd på arbejdspladsen

Enhver arbejdsplads med respekt for sig selv bør derfor have en krænkelsespolitik, der både indbefatter mobning og seksuelt krænkende adfærd. Der bør indføres klare procedurer for, hvad man som offer eller vidne kan gøre, for at dæmme op for uacceptabel adfærd. Ligesom ledere og medarbejderrepræsentanter bør være helt sikre på, hvordan de skal håndtere sådanne henvendelser, så der bliver taget hånd om offeret og slået hårdt ned på den initielle krænker.

Læs mere om, hvordan man undgår seksuelt krænkende adfærd i Arbejdstilsynets guide, HKs råd og støtte om sexchikane eller Brancheforeningen for Arbejdsmiljøs pjece om, hvordan du griber ind overfor mobning (og sexchikane)