Skaber medarbejderrepræsentation værdi på arbejdspladsen?

Det danske arbejdsmarked er indrettet, så medarbejderne er sikret indflydelse på deres arbejdsforhold gennem demokratisk valgte repræsentanter for medarbejderstaben, der skal deltage i en løbende drøftelse af samarbejde og arbejdsmiljø.

I 2018 udkom der en rapport fra Ledelseskommissionen, som blandt andet stillede spørgsmålstegn ved, hvorvidt de mange samarbejdsudvalg kun kostede ressourcer, eller også bidrager med værdi til virksomhedens arbejde.

Meningen med medarbejderrepræsentation og samarbejde?

Det skal selvfølgelig først og fremmest bemærkes, at de lovpligtige arbejdsmiljøudvalg, der fastsættes på arbejdspladserne, først og fremmest er sat i verden for at sikre medarbejdernes arbejdsforhold. Derefter kan man tale om, hvorvidt de også tilfører værdi til drift af virksomheden, eller om denne demokratiske medarbejderdeltagelse er en ren omkostning for arbejdsgiverne.

Men kommissionen kan stadig have en pointe, hvis “værdi” måles ved, at de mange etablerede MED-udvalgs effekt på arbejdspladsens trivsel og arbejdsmiljø. For det skal jo gerne være sådan, at et rent faktisk gør en forskel, om man har etableret et MED-udvalg eller ej.

Det er dyrt at være med ved bordet

Det koster jo et kolosalt stort antal medarbejdertimer, at have alt det samarbejde i en stor organisation:

“I 2010 anvendtes i omegnen af 2.000 årsværk på MED-systemet årligt i kommunerne alene. Der er meget stor variation i kommunernes organisering, drift og tidsforbrug. Hos de kommuner, der har lavest tidsforbrug, bruges der omkring 1,7 årsværk pr. 1.000 medarbejder. Modsat bruger de kommuner med det højeste tidsforbrug omtrent ti årsværk for det samme antal ansatte. Oplevelsen af indflydelse og medbestemmelse varierer ikke med antal udvalg og udvalgsniveauer. Der er nogenlunde samme tilfredshed med samarbejdsorganisationen de steder, hvor man har få udvalg og niveauer, som de steder, hvor man har mange.”

(Ledelseskommissionens rapport “Sæt borgerne først“, s 34)

Hvilken effekt har et samarbejdssystem?

Man kan så let argumentere for, at en tilfredshed med samarbejdssystemet, ikke nødvendigvis er den rette målepind for, hvorvidt systemet løfter samarbejde og arbejdsmiljø i den ønskede grad. Måske giver det bare (en oplevelse af) indflydelse, uden at indflydelsen medfører forbedringer i arbejdsforholdene?.

Hvis man ellers køber ind på, at tilfredshed = effekt af samarbejdssystemet, så bør det stadig være en jævnlig drøftelse i enhver virksomhed, hvorvidt og hvordan man får mest mulig værdi ud af disse samarbejdssystemer.

Hvordan kan samarbejdet betale sig?

De er der jo af en grund, så lad os få det bedste ud af systemerne. Som virksomhed må man vel ønske at bruge de ressourcer fornuftigt, som nu alligevel skal afsættes til at have en løbende drøftelse med medarbejderrepræsentanter om arbejdsmiljøforhold og samarbejde.

Dert stiller krav til både virksomhedens tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og ledelsen. Kun hvis de tre parter forstår at skabe et godt samarbejde, kan der opnås en høj værdi af systemet:

• Ledelsen får sat flere perspektiver på arbejdsforholdene og kan dermed træffe sine beslutninger på et informeret og nuanceret grundlav
• Tillidsrepræsentanten får mulighed for at påvirke arbejdsforholdene til fordel for medarbejdere
• Arbejdsmiljørepræsentanten får bragt miljøproblemet til debat og dermed også mulighed for at påvirke, hvordan disse problemer kan imødekommes.

Dette samarbejde vil dog altid fungere bedst, hvis alle tre parter har en forståelse for, at de er nødt til at løfte opgaven i flok og at den ikke kan løses ved udelukkende at se sagen fra eget perspektiv.

God arbejdslyst og

 – Bettina Prühs