Stress er svært at undgå – selvom man er ekspert

Hvordan kan man som stressekspert selv blive stressramt?

Man skulle da tro, at når man ved en masse om et faretruende fænomen, så er man også bedre stillet til at undgå faren. Eller hvad?

For 15 år siden fik jeg konstateret en kronisk sygdom, der formentlig kom frem, fordi jeg havde udsat min krop for alt for meget stress i for lang tid. Senere måtte jeg sige mit elskede job op, fordi jeg ikke længere kan tåle så meget arbejdsbelastning, som det job krævede.

Undgår man stressfælder, når man  er ekspert og rådgiver i stress?

Derefter har jeg brugt 5 år på universitetet på at forstå, hvad stress er og hvordan man kan optimere sine arbejdsbetingelser som videnarbejder. Så jeg og mange andre kan holde til at brænde for vores arbejde, uden at vi brænder ud.

Efter at skrive speciale om stress i organisationer har jeg de sidste 4 år rådgivet virksomheder og fagforeninger om, hvordan man forebygger stress i organisationer og hvordan man minimerer konsekvenserne, hvis en medarbejder bliver syg. Og så vidt muligt forhindrer at det giver mere stress på resten af arbejdspladsen.

Med al den viden om og erfaring med stress, skulle man tro jeg var den sidste til at falde i stressfælden.

Hvordan stopper man sig selv, når man ser faresignalerne?

Alligevel finder jeg nu mig selv et sted, hvor alle faresignaler lyser klart og tydeligt:

Slap af!

Skru ned!

Stop dig selv!

Jeg er blevet mere glemsom, jeg har svært ved at træffe beslutninger, jeg  har fysiske tegn på, at min krop er overbebyrdet, jeg bliver hurtigere træt osv.

Mit stress niveau nærmer sig et meget kritisk stadie.

Alligevel skal jeg bare lige…

Hvorfor kommer man helt derud?

Jeg er ikke i tvivl om, hvad denne stress skyldes: store krav i mit arbejde, behov for at lægge flere arbejdstimer end min krop kan være med til og en høj grad af usikkerhed omkring risiko og konsekvenser i det projekt jeg er dybt engageret i lige nu.

Jeg er netop landet midt i et drømmeprojekt. Den perfekte kombination, hvor jeg for alvor kan sætte alle mine kompetencer i spil i et meget meningsfyldt arbejde. Det bliver da ikke meget bedre vel?

Bagsiden af medaljen er jo bare, at denne drøm slider hårdt. Engagementet trækker tunge læs på mit stressniveau. Og jeg finder mig selv et sted, hvor jeg skærer alle hjørner, jeg synes kan skæres og alligevel ikke føler, at tid og indsats rækker til at nå det hele.  Så jeg kæmper videre.

Der er mange værktøjer at tage af, for at komme igennem en stressperiode

Jeg har da heldigvis fulgt min egen rådgivning og forberedt mig på en krise af den slags jeg befinder mig i lige nu.

Jeg har lavet min beredskabsplan. Jeg kender mine grænser. Jeg er god til at sige nej og skære fra. Og gør det. Men det er bare ikke altid nok.

Jeg tager mange dybe indåndinger, afsætter tid til afstressende motion, slukker mobiltelefonen, melder fra til aftaler og dropper lydbøger/podcasts for at skabe ro i hovedet, i et forsøg på at holde mit stress niveau nede.

Det hjælper at jeg ved, hvor længe jeg skal holde dette arbejdsniveau. En deadline om nogle måneder vil skabe klarhed og overblik over fremtiden, hvilket helt sikkert vil hjælpe. Og jeg ved, at så snart den deadline og klarhed er nået, så skal jeg stoppe op og finde tilbage til den balance jeg havde før. Så krydser jeg fingre for, at jeg når så langt med helbredet i behold.

Men jeg er stadig for stresset.

Der står mange ting i vejen for at gøre det rigtige, når det kommer til stress

Selvom jeg er ret overbevist om, at jeg nok skal nå igennem denne periode med helbredet nogenlunde i behold, så er det tankevækkende, at med alt den viden jeg besidder om stress og hvor farligt det er, at lade sin krop komme så langt ud i længere perioder, så gør jeg det alligevel.

Viden om stress er ikke nok. Intentioner om at bevare balance er heller ikke nok.

For der er så meget andet i spil, når man er engageret i sit arbejde. Det er ikke så enkelt bare at sige nej til en opgave. Eller at bremse sine egne ambitioner. For der er også forpligtelser. Og faglige stolthed. Og fremtidssikring. Og forventninger fra sig selv og omgivelserne. Og mange andre ting, der kan stå i vejen for at handle rationelt smart.

Det er afgørende at kende sine stresssignaler og reagere

Noget af det der helt sikkert vil hjælpe mig er, at jeg ved præcis hvordan min krop fortæller mig, hvornår den er presset. Jeg kender mine signaler og jeg har en stor værktøjskasse fuld af reaktionsmuligheder og strategier for at komme igennem en hård periode. Derfor vil jeg fortsat rådgive medarbejdere og virksomheder til, at erkende sine svagheder og lægge strategier for, hvordan man kan reagere, når krisen rammer.

Men jeg vil bestemt også huske mig selv på, at en ting er teori og intention. Virkeligheden er meget mere kompliceret. Derfor kan selv en stressekspert blive for stresset. Det er jo også kun for en periode…