Konflikten på arbejdet bryder ud. Når en ny medarbejder giver næring til ulmende samarbejdsvanskeligheder

Nogle gange kan en konflikt ligge længe og ulme uden at der sker mere.  Indtil der kommer en ny medarbejder, som måske reagerer anderledes på de ting, der længe har skabt irritation, men aldrig er gjort noget ved.

En ny medarbejder puster til ilden ved at reagere på irritationsmomenter

Tina blev for et halvt års tid siden flyttet fra hovedsædet til en mindre filial i virksomheden.

Tina har en oplevelse af, at det ene team i det fælles storrumskontor larmer temmelig meget. I hvert fald for meget til at hun kan koncentrere sig om sit arbejde. Derfor har hun flere gange bedt dem om at dæmpe sig, da hun for eksempel har svært ved at høre kunden i telefonen når de giver den gas lige i nærheden af hendes arbejdsplads.

Tina oplever det som, at flere af hendes nærmeste kolleger også er irriterede over larmen fra det andet team. Derfor har hun forsøgt at rejse det som en udfordring på et par af deres fællesmøder. Noget de andre kolleger ikke har gjort tidligere.

Hun er da også bare et brokkehovede

Hun bliver mødt af det andet team med en uforstående og uforsonlig reaktion. Måske fordi larmen ikke før er blev talt om som problematisk.

Efter flere forsøg på at optimere deres arbejdsmiljø har Tina nu fået rollen som “hende der brokker sig hele tiden”, hvis man spørger det andet team.

De oplever Tina som et forstyrrende irritationsmoment, og mener det er hende, der skaber samarbejdsproblemer, som ikke var der før.

En syndebuk er sjældent den egentlige årsag til at samarbejdet halter

Når jeg spørger nogle af Tinas kolleger, så har de faktisk længe været irriteret over larmen fra det andet team. de synes også selv de har forsøgt at adressere det, men “vi har nok ikke været så direkte omkring det, som hun er”.

Den konflikt Tina har valgt at italesætte, har faktisk været der hele tiden. Men nu er den blevet synlig og er ved at udvikle sig til en konflikt mellem det andet team og Tina, som er ved at blive frosset ud af hele den lille virksomhed. For der er jo ikke plads til brokkehoveder, hvis et samarbejde skal fungere.

Stop brok og fingerpeg – sluk ilden før samarbejdsvanskelighederne udvikler sig

En sådan ulmende samarbejdskonflikt kan bryde ud i lys lue, når der sker i forandring i organisationen. Denne gang er forandringen, at Tina rykker ind på kontoret.  Fortællingen er ved at udvikle sig til endnu mere problematisk, hvis den får lov at fortsætte og ingen slukker ilden.

I denne situation valgte vi at bruge APV som et ildslukkeren til at fjerne fokus fra Tina, og rykke det over på at tale om et arbejdsmiljø og et godt samarbejde som noget, som alle medarbejdere og ledere har et ansvar for.

Et godt arbejdsmiljø er et fælles ansvar

Både fordele og ulemper i arbejdsmiljøet skal hives frem. Og det skal gøres tydeligt for alle parter, hvorfor nogen funktioner og medarbejdere fungerer bedst i et “livligt” miljø, og hvorfor nogen har brug for mere arbejdsro for at kunne trives.

Dermed flyttes talen væk fra brok og Tina og over på, hvordan der skabes fælles trivsel for de forskellige arbejdsfunktioner, som deler et arbejdsrum.

Det er en af måderne at få stoppet den konflikt, der er ved at udvikle sig til fingerpegeri, mobning og potentiel eksklusion af en medarbejder, der faktisk bare satte ord på et irritationsmoment, som hele tiden har naget. Men som bare ikke er blevet udpeget som et udviklingsområde i arbejdsmiljøet. Som ikke kun er Tinas eller hendes chefs ansvar. For et arbejdsmiljø er noget vi alle skaber sammen.

Hvilken ild har du sidst slukket eller forhindret, for at sikre det gode arbejdsmiljø hos jer?

God arbejdslyst og

– Bettina Prühs

Læs også andre indlæg om konflikter på arbejdspladsen

Viden på Tværs: Forskerens værktøjer til at forebygge mobning på arbejdspladsen