– sådan undgår man stress og sikrer effektivitet med en kortere arbejdsuge.

Eller gør man? Jeg er ikke overbevist om, at en kortere arbejdsuge er den helt rette arbejdsform.

Arbejdstid og arbejdssted fylder rigtig meget i både samfundsdebat og arbejdsmiljøudvikling i disse år. Vi efterspørger både, at arbejde mere komprimeret på færre dage og samtidig ønskes det, at vi kan arbejde mere fleksibelt, hvilket let kan udvikle sig til at sprede arbejdet ud over flere dage.

Det får mig til at tænke på historien om Guldlok og de tre små bjørne. Enten er grødskålen for stor og grøden for varm, eller også er skålen for lille eller grøden for kold. Sengen er enten for hård eller for blød. Guldlok falder i søvn, da hun finder den helt rette mængde grød og en seng, der er lige tilpas.

Det er vel også det vi alle leder efter, med vores arbejdsliv og liv i det hele taget; den helt tilpasse arbejdsform.

Det har sin pris, når arbejdstimerne skal komprimeres

Fire dages arbejdsuge er en af opskrifterne der afprøves på arbejdsmarkedet, når vi forsøger at finde nye og bedre balancer og dermed undgå stress. Virksomhederne har haft travlt med at indføre og afprøve nye arbejdstider og -former i disse tider. I denne artikel vil jeg slå et slag for, at den kortere arbejdsuge ikke er den rette mængde og varme arbejdsform, den fremstilles som.

Videnarbejdsvirksomheder er i fuld gang med at omstille sig til at arbejde fire dage om ugen i stedet for fem. Især de offentlige arbejdspladser mener at have fundet den helt rette seng og grød i den opskrift. Men vi skal stadig producere mindst lige så meget, hvis vi vil bevare velfærden. Derfor må de eksisterende arbejdstimer komprimeres endnu mere med arbejde. Hvordan kan det skabe mindre stress og fastholde effektivitet?

Den kognitive pris for at arbejde intensivt

Der er en pris ved at arbejde mere komprimeret. Når vi arbejder primært med hjernen, så er der grænser for, hvor lang tid ad gangen vi kan være produktive. En længere arbejdsdag skaber derfor ikke nødvendigvis den samme kvalitet, hvis hjernen er udtrættet efter 5 timers arbejde, men forventes at fungere optimalt i 9 timer ad gangen. Resten af kroppen har også grænser for, hvor mange kilometer om dagen der kan løbes på hospitalsgangene, før benene er trætte og hvor mange børn der kan leges med om dagen, før dagen er fyldt op og ørene trænger til hvile. Dermed kommer vi endnu trættere hjem fra arbejdet fire dage om ugen, men har ikke nødvendigvis leveret lige så godt.

Den sociale værdi af arbejde forringes

Selv hvis vi lykkes med at levere, så må det være på bekostning af de andre ting, en arbejdsplads ‘leverer’; den sociale værdi af arbejde udviskes. Hvis vi skal arbejde intenst hele arbejdsdagen, så kommer det nok også til at gå ud over kaffepauserne. Dermed er der en indlagt risiko for, at de kollegiale og sociale aspekter af jobbet lider afsagn. I optimeringens tegn, risikerer vi altså at optimere vores tid på arbejdspladsen, så det kun kan indeholde det direkte produktive og fjerner det livskvalitetforbedrende. For slet ikke at tale om, hvor meget kvalitetsforværring der kan komme ud af en dårlig kollegarelation på grund af dårligere videndeling og samarbejdsproblemer.

Den arbejdsdag, der er helt tilpas, er næppe fundet med en fire dages arbejdsuge. I hvert fald indebærer den en del omkostninger, der kan vise sig at være for høje for nogen medarbejdere og arbejdspladser.

Fire dages arbejdsuge: kortere tid?

Det er værd at bemærke, at en firedages arbejdsuge nogle gange også inkluderer færre arbejdstimer om ugen, men at man forventes at nå det samme på kortere tid. Det vil igen formentlig forværre arbejdspladsens sociale element, men der er også masser af gode erfaringer med, at man optimere opgaverne, rydde op i unødige møder og såkaldt ‘pseudoarbejde’, for at lykkes med den arbejdsform. Det får vi bare ikke øget vores arbejdsudbud af, men den udfordring må vente til en anden dag.

Vi må arbejde videre med at finde flere former, så alle kan finde den arbejdsform, der er helt tilpas for dem.

God arbejdslyst og