Vi kan arbejde i kortere eller længere tid for at finde den gode balance

Arbejdstid

Har vi for komprimeret eller for udstrakt arbejdstid, siden så mange mistrives? Det spørgsmål giver mange modsatrettede svar for tiden. En kortere arbejdsuge og et kortere arbejdsår lader til at være den generelle forståelse af vejen frem. Men vi skal jo stadig producere en masse, hvis vi ønsker at bevare vores velfærd.

Som jeg skrev i et tidligere blogindlæg, er tendensen med at komprimere vores arbejdstid heller ikke helt uden risici og omkostninger. Arbejdstiden er udfordret og til debat, men hvis det ikke er lykken at arbejdere længere på færre dage, skal vi så arbejde mindre på flere dage i stedet?

Samtidig med komprimeringstendensen i firedage arbejdsuger, ser vi lige så mange arbejdspladser, hvor arbejstiden udstrækkes for at skabe mere fleksibilitet til resten af livet.

En udstrakt arbejdsdag kan skabe mere fleksibilitet i jobbet

En udstrakt arbejdsdag, hvor arbejdet strækkes ud over flere timer, kan skabe den fleksibilitet vi søger. Den samlede mængde arbejdstimer kan være den samme, som dem der arbejder fire eller fem dage om ugen. Men arbejdet fordeles ud over hele dagen og måske også over hele ugen.

Man starter måske dagen med at checke mails, holder et morgenmøde på telefonen inden man lufter hunden, får klaret noget mere arbejde, inden man skal til træning, hente ungerne, lave mad og så kan man lige få sendt de sidste mails afsted, inden man tager forbi den enlige forældre, der har savnet social kontakt hele dagen og siger godnat. Det er en udstrakt arbejds- og privatlivsdag for mange. Det kan være en glimrende måde at få enderne til at mødes.

At strække arbejdsdagen ud skaber en større fleksibilitet, i forhold til at udfylde nogle af de roller, der ikke kan programsættes til om fredagen.

Børnene skal jo nok hentes hver dag, hunden skal luftes tre gange om dagen og den pårørende har brug for omsorg hele ugen. Som Guldloks grød, kan vi arbejde grænseløst og udstrakt, for bedre at få den helt rigtige mængde og størrelse i vores arbejdsform.

Hverken en komprimeret eller en udstrakt arbejdsdag er løsningen

Den populære firedages arbejdsuge, er altså ikke lige tilpas for alle. Det er en udstrakt arbejdsuge nok heller ikke for alle. Den helt udstrakte arbejdsuge er formentlig også kun optimal, hvis det opleves som en selvvalgt arbejdsramme. Hvis arbejdsgiver, borger, medier osv. forventer en uafbrudt tilgængelighed til dig, så er den udstrakte arbejdstid bare en ny, stressende spændetrøje. Det kan være svært at sætte både psykologiske og tidsmæssige rammer, så der er masser af udfordringer i en grænseløs arbejdsdag. Det er der også i en fire dages arbejdsuge, hvis du har et privatliv, der kræver din opmærksomhed spredt ud over hele ugen og en hjerne, der har brug for kortere arbejdsdage.

Se fx. IDAs katalog over løsningsmuligheder til at sikre god grænseløshed.

Arbejdstidens længde skal findes i en personlig balance

Personligt passer mine fysiske og familiære behov bedst til at arbejde 6-7 dage om ugen i færre timer. Det optimerer min arbejdsevne, så min hjerne er skarp når jeg arbejde og det får resten af kabalen til at gå op i en højere enhed. Det tager højde for både fysiske og logistiske krav, der gør det svært for mit arbejdsliv at fungere mandag-torsdag 8-18, eller hvad den nye norm nu ender med at blive.

Det er derfor stadig ikke muligt at svare på, hvilken arbedstid der er den helt rette, hvis vi insisterer på at lægge os fast på en arbejdstids- og arbejdssted norm, som medarbejderne skal passe ind i. Den bliver enten for lang, for hård, for kort eller for presset til de fleste.

Arbejdstiden er et af mange parametre, der kan få arbejdslivet til at fungere bedre og sikre den effektivitet, som en forventet jævnlig lønstigning kræver. Det er værd at prøve sig frem jævnlig på et så inkluderende niveau som muligt.

God arbejdslyst og

– Bettina Prühs

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Jeg er ikke en robot: