Det relationelle aspekt overses ofte, når vi forsøger at udvikle gode rammer til vores arbejdsliv. Debatterne kommer mest til at handle om arbejdsfleksibilitet og arbejdstid. Dermed individualiseres både behov og ansvar, hvilket gør det endnu sværere at sikre alle medarbejderes trivsel.

Familiens opgaver og vores måde at forstå vores arbejde på, har forandret den måde, hvorpå vi ser os selv trives på en arbejdsplads. Vi insisterer på mere fleksibilitet i arbejdet. Mest forklædt som kortere eller mere komprimeret arbejdstid og plads til selv at bestemme, hvor og hvornår vi skal arbejde.

Det gode arbejdsliv anno 2024 er dermed organiseret ind i en individuel ramme: hvad har JEG brug for, for at få mit liv til at hænge sammen og for at trives?

Mennesker trives sammen. Derfor kan du ikke trives alene

Denne forståelse af, at medarbejderens trivsel kan findes ved at sikre medarbejderens fleksbilitet og medbestemmelse overser, at det er et grundliggende menneskeligt behov at være en del af et fællesskab.

Ifølge psykologien, har vi mennesker brug for at høre til et sted og vi har brug for at gøre en forskel FOR NOGEN. Det er et af de behov, der sikrer vores trivsel og øger vores motivation til at handle, som eksempelvis selvbestemmelsesteorien viser.

Vores behov for tilhørsforhold skal også imødekommes på arbejdspladsen.

Som sociale væsener, kan vi altså ikke lykkes med at trives, hvis alle vores trivselstiltag handler om, at tilpasse vores egen kalender. Det risikerer at gå ud over arbejdsfællesskabet. Et fællesskab, som vi alle har behov for at bevare. Både for at være effektive i gode teamflows, men også for at imødekomme vores behov for at høre til et sted og gøre en forskel i et social fællesskab.

Derfor bør du medvirke til at sikre sammenhængskraften på din arbejdsplads, hvis du vil sikre din trivsel.

Det er svært at være sammen på jobbet, hvis alle planlægger alene

Balance mellem fleksibilitet og social sammenhængskraft er i disse år stærkt udfordret af nye krav om balance, fleksibilitet, hjemmearbejde og selvbestemmelse. Det gode arbejdsliv anno 2024 lider lige nu af en individualisering i en fælles opgave. For selvom trivselssamtalen oftest handler om, hvordan den enkelte trives, så kan vi ikke trives hver for sig.

Vores arbejdsfællesskab har også brug for at trives

Selvom fleksibilitet i eksempelvis arbejdstid og arbejdssted, kan give en frihedsfølelse. Selvom fleksibilitet kan sikre både produktivitet og trivsel, kan det kun sikre trivsel på længere sigt, hvis man er fleksibel i en social ramme. At sikre en langtidsholdbar trivsel og fleksibilitet er dermed ikke kun individets projekt og behov, det er også en opgave for jeres fællesskab.

Fælles planlægning af trivsel skal imødekomme arbejdsfællesskabets behov

Et effektivt arbejdsfællesskab har også behov, der skal imødekommes. Vi arbejder nemlig ikke lige så godt sammen, hvis vi ikke vedligeholder tillid og tryghed på tværs af arbejdsopgaver. Det kræver en lige så aktiv planlægning, som at din kalender skal gå op med børn, ægtefælle, hjemmekontor osv.

Derfor bør I give jeres teams trivsel opmærksomheden, for at sikre alles trivsel:

Inkluderer vi alle?
Hvordan ser samarbejdet ud på tværs af aldersforskelle og andre livsbehov?
Får vi tilfredsstillet behovet for videndeling, forståelse og adgang til hinanden i vores samarbejde?

Søg en balance imellem den enkeltes behov og fællesskabets behov, for det er faktisk to sider af samme sag.

Du har sikkert brug for, og kan selv gøre en masse, for at sikre din trivsel. Du kan sørge for at lave ting, der lader dig op mentalt og fysisk. Du kan indrette din arbejdsdag, så den passer til resten af dit liv. Men du KAN ikke sikre din egen trivsel alene, heller ikke på arbejdspladsen. Derfor skal vi finde nogle fælles fodslag, hvor alle disse behov kan forenes og kobles til arbejdspladsens behov.

God arbejdslyst og

– Bettina Prühs