Skab et harmonisk arbejdsmiljø med klare mål og forventninger
At sætte klare mål og forventninger på en arbejdsplads er afgørende for både trivsel og effektivitet. Når et team og dets leder arbejder sammen om at definere og kommunikere disse mål, skabes der en fælles forståelse og retning, som kan føre til øget motivation og produktivitet.
Først og fremmest er det vigtigt, at lederen og teamet sammen fastlægger
- specifikke,
- målbare,
- opnåelige,
- realistiske og
- tidsbestemte
- (SMART) mål./li>
Disse mål skal være klare og forståelige for alle teammedlemmer, så der ikke opstår misforståelser om, hvad der forventes. Når alle ved, hvad de arbejder hen imod, kan de bedre prioritere deres opgaver og fokusere på det, der virkelig betyder noget.
Og alle ved, hvornår de faktisk lykkes med en opgave.
Se i øvrigt mit tidligere blogindlæg om 5 gode vaner i et stærkt team.
Tal om jeres forventninger til hinanden
Et centralt element i at sætte klare mål og forventninger er, at kommunikere om forventningerne løbende. Lederen bør regelmæssigt give teamet mulighed for at diskutere fremskridt, udfordringer og eventuelle ændringer i målene.
Ingen mål eller forventninger står fast i ret lang tid ad gangen, når man arbejder i en kompleks sammenhæng, hvilket de fleste jo gør. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at både mål, forventninger og udførelse skal tilpasses løbende til denne virkelighed.
Dette bør foregå i en åben dialog, hvor teammedlemmerne føler sig hørt og værdsat og ikke bare en enetale og diktat fra leder til medarbejder. Forventninger gælder i øvrigt begge veje. Derfor bør I have modet til både at spørge:
Hvad skal vi leve op til som medarbejdere og
Hvad skal vores leder gøre, for at støtte os i at nå målene?
Inddrag medarbejderne når I sætter forventninger til hinanden
Det lyder måske banalt, men alle skal være med til at definere, hvad man forventer af hinanden. Det er ofte i denne den af processen, man mister muligheden for at optimere opgaverne og bevare medarbejdernes motivation. Ledelsen taler og medarbejdere lader som om de lytter, men føler intet ejerskab på opgaver eller mål
Inddragelse er et kodeord, også når vi arbejder for at optimere effektivitet og trivsel.
For at sikre høj trivsel er det vigtigt, at målene ikke kun fokuserer på resultater, men også på processer og trivsel.
Det kan derfor være nyttigt at inkludere mål, der fremmer teamwork, læring og personlig udvikling. Når teammedlemmerne føler, at deres trivsel og udvikling er en prioritet, er de nemlig mere tilbøjelige til at være engagerede og tilfredse med deres arbejde.
Når der er sat klare mål for teamet, kan det være nødvendigt at gøre tydeligt for hver enkelt medarbejder, hvilke bidrag der så forventes hos dem. Læs mere om den proces i Lederwebs artikel: Undgå fejl og konflikter med klare forventninger
Tilpas løbende jeres forventninger
Uanset hvilke mål I sætter, så skal de kunne tåle løbende tilpasning og bearbejdning af måden, hvorpå man opnår målene. Derfor peger jeg på en 6. god vane i det stærke team: Feedback og evaluering.
Selvom I sikkert har travlt, er mål og forventninger nødt til at blive bearbejdet løbende.
Ved at sætte klare mål og forventninger og ved at kommunikere åbent og regelmæssigt kan et team og dets leder skabe et arbejdsfællesskab, hvor trivsel og effektivitet går hånd i hånd.
Dette skaber ikke kun bedre resultater, men også et mere positivt og produktivt arbejdsmiljø.
God arbejdslyst og
Bettina Prühs
Læs om flere værktøjer til at sikre klare forventninger og gode mål i et team samarbejde:
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!