Hvordan opstår stress på arbejdspladsen?

En meget stor del af den stress vi ser i nutidens sygemeldinger er efter sigende arbejdsbetinget. Men hvad er det der går galt, når arbejdspladsen gør medarbejdere stressede?

Hvorfor har vi så svært ved at håndtere vores arbejde i dag? Der er mange samtidige forklaringer i spil og nogle af dem kan du læse om i mine tidligere indlæg om, hvad stress kommer af.

Vi kan gøre meget for at holde vores stress i skak, men en del af årsagen til den store stigning i arbejdsbetingede stresssygemelding skal altså findes i arbejdspladsens betingelser.

Hvad er det så på jobbet, som gør at stress opstår?

Nedenstående er nogle af de elementer der kan være årsag til, at der opstår stress på en arbejdsplads:

⦁ Krav og ressourcer er ikke i balance
⦁ Målsætninger er utydelige
⦁ Opgaver er meningsløse
⦁ Kommunikationen er utydelig
⦁ Der mangler psykologisk tryghed

Høje krav uden ressourcer

I takt med, at både offentlige og private arbejdspladser effektiviserer og skærer alt “unødigt” fedt fra, bliver der stillet højere og højere krav til vores præstationer. Vi skal levere mere, for at kunne retfærdiggøre vores lønstigninger. Der skal produceres mere for at virksomhederne kan følge med den globale konkurrence. Og der skal ydes mere omsorg for færre penge, for at samfundsøkonomien hænger sammen.

Det er alt sammen krav der stilles til medarbejderne, uden at der nødvendigvis tilføres mere tid til at løfte opgaven, flere hænder til at klare flere borgere, eller ekstra uddannelse til at løse de nye opgaver man stilles overfor i en foranderlig hverdag.

En arbejdsplads med en for stor ubalance mellem krav og ressourcer skaber stress hos medarbejderne.

Uopnåelige mål

For at kunne påvise denne påkrævede effektivitet, sætter arbejdsgiverne mål for, hvad og hvordan vi skal performe (også fordi de tror, at det får os til at løbe hurtigere, hvilket dog ikke nødvendigvis er tilfældet.)

Vi måles hele tiden og ikke nødvendigvis på noget objektivt/rigtig målbart, hvilket kan gøre det svært at vide, om man lever op til forventningerne. Samtidig er mange af de mål der optilles enten urealistiske eller direkte modsatrettede.

Målstyring som performanceredskab, kan være en medvirkende stressfaktor, hvis incitament- og kontrolsystemerne står i vejen for et meningsfyldt arbejde, hvor man har mulighed for at opnå succes, anerkendelse og tilfredshed. Læs eksempelvis bogen “Tæller vi det der tæller” af Andersen & Tangaard

En arbejdsplads med uklare eller uopnåelige mål understøtter stress.

Meningsløse opgaver

Meningsløse opgaver fjerner en af de kernelementer vi har brug for, hvis vi skal kunne klare høje krav: meningsfuldhed. Derfor er det af afgørende betydning for medarbejderes stress niveau, at de forstår og kan se meningen med det arbejde de bliver bedt om at udføre.

Opgaver der for eksempel er til for kontrolsystemernes skyld kan meget let fjerne arbejdstid og fokus fra de opgaver, der gør arbejdet meningsfyldt. Det mest oplagte eksempel er læger og sygeplejersker, som bruger en stor del af deres arbejdstid på at sætte hakker i Itsystemer, i stedet for at yde omsorg for patienterne. Det kan være rigtig svært at bevare et rimeligt stressniveau, hvis de meningsløse opgaver får overtaget.

En arbejdsplads der ikke formår at kommunikere meningen med arbejdet, får lettere stressede medarbejdere.

Sløset kommunikation

Apropos kommunikation, så er mangelfuld kommunikation fra ledelsen en anden faktor, som let kan medføre stress på arbejdspladsen.

Hvis medarbejdere skal bruge meget tid på at fortolke uklar eller manglende kommunikation fra ledelsen, så kan det i høj grad påvirke deres stressniveau.

Sløset kommunikation får os til at falde i det, psykolog Eva Hertz, chef for Center for mental robusthed kalder “tankefælder”. Hvis du fredag eftermiddag indkalder til et møde for alle medarbejdere mandag morgen uden at skrive tydeligt, hvad agendaen er, kan du være sikker på at tilføre medarbejderne en stor stressfaktor. De vil bruge en stor del af weekenden i en tankefælde, hvor de spekulerer over, om der nu er fyringer eller andre dårlige nyheder på vej.

En arbejdsplads med en utydelig eller stiltiende ledelse, påvirker stressniveauet hos medarbejderne negativt.

Manglende psykologisk tryghed

En del af effektiviseringens ofre har været, at mange pauser er blevet fjernet fra vores daglige arbejdsdag. Det har haft den utilsigtede effekt, at der på mange arbejdspladser ikke længere er tid til at skabe psykologisk tryghed mellem kollegerne.
Med de individuelle performancemål og stor travlhed, har arbejdspladsen fjernet muligheden for at skabe den sociale lim, der skal få samarbejdet til at fungere. Vi bliver hinandens konkurrenter og kender ikke længere kollegerne godt nok til at kunne støtte os op ad dem, når noget bliver svært. Og social støtte er en af de vigtigste faktorer til at kunne undgå stress på jobbet.

En arbejdsplads, der ikke giver plads til socialt samvær, har større risiko for at skabe stress hos medarbejderne.

Hvis I vil undgå, at jeres arbejdsplads er med til at der opstår stress, skal man altså være meget opmærksom på at

⦁ Krav og ressourcer skal balancere
⦁ opstille klare og opnåelige mål
⦁ udøve meningsfulde opgaver
⦁ Kommunikere tydeligt
⦁ Skabe psykologisk tryghed mellem kollegerne

Læs mere om, hvordan stress på arbejdspladsen kan undgås:

Er I robuste nok som arbejdsplads?
Forebyggelse af stress på arbejdspladsen

God Arbejdslyst og

Bettina Prühs