For at virksomhedens væsentligste opgaver kan fungere, selvom der indtræder en katastrofe, udvikler mange virksomheder en beredskabsplan. De vurderer risici, vejer dem op imod, hvor ondt det vil gøre, hvis katastrofen indtræffer og de lægger planer for, hvordan de skal håndtere de væsentligste katastrofer, så forretningen kan køre videre.

Der er altså styr på, hvad virksomheden skal gøre, hvis det går galt. Hvis omsætningen falder drastisk fordi konkurrenten overhalede indenom. Eller hvis der opstår strømsvigt, så IT systemerne bryder ned. Eller virksomheden bliver forbundet med en skattelyskandale og derfor mister kunder og det gode omdømme.

De færreste har lagt en plan for, hvad de skal stille op, hvis det går bedre end forventet.

Hvad nu, hvis det går meget bedre end forventet?

Hvad nu, hvis det nyligt lancerede produkt sælger som så varmt brød, at produktionen ikke kan følge med, så kunderne må gå forgæves? Hvad nu, hvis medarbejderne skal løbe dobbelt så hurtigt, for at følge med efterspørgslen, så de blive syge af det?

Kæntrer I så i succes, eller har I styr på, hvordan virksomheden skal klare sig igennem?

Succes er også en risiko

I arbejdet med beredskabsplaner skal man først og fremmest overveje, hvilke risici virksomheden bør ruste sig imod. Og man skal vurdere, hvor sandsynligt det er, at risikoen vil forekomme samt hvor galt det vil gå, hvis den opstår.

Her bør både tages i betragtning, hvor sårbar virksomheden er og hvilken del af forretningen, der vil blive påvirket af den givne hændelse.

Der er risiko for at drukne i succes

De fleste virksomheder har etableret sig, så der er en rimelig mængde ressourcer i forhold til behovet. Selvfølgelig skal man nogle gange kunne løbe lidt hurtigere for at klare en spidsbelastning, men spørgsmålet er, om der er taget stilling til, hvor stor en belastning der er tale om? Hvornår drukner jeres forretning i succes?

Succes kan påvirke kvaliteten

En risiko kan som sagt være, hvis produktet ikke produceres hurtigt nok i forhold til efterspørgslen og kunderne derfor må gå forgæves.

Det kan resultere i mistede kunder og omdømme. I sådan et tilfælde skal I hurtigt kunne anskaffe ekstra ressourcer, der kan sættes ind, hvis succesen opstår.

Hvordan får I ressourcer nok til at komme godt igennem en stor succes?

Det er derfor værd at overveje, hvordan I får anskaffet en større mængde medarbejdere (og andre produktionskomponenter) i en fart.

Mange virksomheder har skåret medarbejderstaben ind til benet i forbindelse med den finanskrise, vi lige har været igennem. Nu er stemningen vendt og rigtig mange søger nye medarbejdere.

Det er bare ikke alle stillinger, der er lige nemme at besætte. Eksempelvis søger IT virksomhederne lige nu væsentlig flere java-udviklere end der er tilstede på det danske marked. Det betyder, at flere og flere køber udviklerkompetencer i Polen, Indien, Litauen og hvor de nu ellers kan finde nogenlunde kvalificeret arbejdskraft.

Der outsources opgaver i en lind strøm for tiden – ikke længere kun fordi de er billigere, men fordi medarbejderne har de rette kompetencer.

At outsource en opgave er én måde at imødekomme en succes på. Men det tager tid, og hvis kunderne står og råber efter varer, så er det måske ikke lige tidspunktet, hvor man igangsætter et outsourcing projekt. Derfor er det er nok værd at overveje, om der kan være andre løsninger, som er hurtigere og måske også mindre ressourcekrævende, end at outsource opgaven.

Sørg for at kerneforretningen kommer igennem successen

Når man designer sin redningsplan, skal den først og fremmest bygges til at sikre, at kerneforretningen ikke lider unødig skade, hvis der opstår en katastrofe. At man får reddet de vigtigste værdier og dermed holder butikken oven vande.

Derfor er det også værd at overveje, hvad I kan tåle og hvilken betydning det vil have for forretningens omsætning og renommé, hvis I bliver nødt til at sige nej til det, kunderne efterspøger.