Lav en arbejdspladsvurdering efter jeres behov
Hvem skal lave APV?
Alle virksomheder, der har ansatte skal minimum hver tredje år udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV).
Det er virksomhedsledelsens ansvar at det sker.
Hvordan laver man en APV?
Det kommer an på, hvad I gerne vil bruge sådan en APV til, hvordan jeres virksomhed er skruet sammen og hvilke andre omstændigheder der gør sig gældende for netop jeres sitaution.
Der er nemlig ikke nogle krav om, hvordan man skal udarbejde en APV.
Til gengæld er der krav om, at
- resultatet skal være skriftligt
- processen skal inddrage medarbejdere
- sygefravær skal inddrages som en del af arbejdet med at vurdere arbejdsmiljøet
- arbejdsmiljøproblemer skal prioriteres og
- der skal laves handlingsplaner til at forbedre eventuelle problemer.
Derudover er det op til jer, hvordan I vil løse opgaven.
APV gennem dialog
Det står den enkelte virksomhed frit, hvordan man ønsker at lave sin APV. Mange bruger spørgeskemaundersøgelser som datagrundlag, men det er ikke en metode, der vil fungere særlig godt, hvis man er en mindre virksomhed og gerne vil bruge sin APV til en strategisk udvikling af arbejdsmiljøet.
I Godt Arbejdsliv tilbyder jeg i stedet en dialogbaseret arbejdspladsvurdering
Arbejdet tager udgangspunkt i en evidensbaseret og effektiv metode, udviklet af det Nationale Center for Arbejdsmiljø (NFA) og tilpasset din virksomheds form og behov.
Sådan gør vi:
Vi benytter en metode, der er udviklet af det Nationale center for Arbejdsmiljø og indbefatter:
Afdækning af behov – sammen med ledelse og medarbejderrepræsentanter designes APV forløbet udfra jeres betingelser og muligheder.
Metoden lægger op til tre workshops pr arbejdsområde, hvor medarbejdere og ledelse sammen diskuterer arbejdsmiljøudfordringer og udviklingsmuligheder.
: afklaring
: planlægning
: opfølgning
Efterbehandling af workshops
Evaluering af forløbet
—- virksomheden implementerer prioriterede forandringer
Det får I:
- Professionel rådgivning om, hvordan I bedst muligt får afdækket arbejdsmiljøet, så APV´en overholder lovgivningen
- Ekspertviden om, hvordan I kan få endnu mere ud af en APV
- Evidensbaseret metode
- Indsigt i arbejdspladsens styrker og svagheder
- Rådgivning om, hvordan I får skabt de nødvendige forbedringer i netop jeres arbejdsmiljø