Eupry udvikler teknologi til temperaturstyring af medicin. Ultimo 2023 har de 60 medarbejdere, i 2020 var de omkring 15.
Ledelsessparring
Virksomheden er vokset meget hurtigt de sidste par år og er primært varetaget af unge videnarbejdere. Hurtig vækst og en højtuddannet, men ung medarbejdersammesætning skaber et behov for, at især ledelsesgruppen hele tiden udvikler sig.
Derfor har Bettina Prühs fungeret som sparringspartner og coach til et par af Euprys unge ledere, så de bliver mere bevidst om deres egne karriereønsker og samtidig udvikler deres ledelseskompetencer til at varetage den rolle, de har i Eupry.
Ledelsesnetværk
Samarbejdet hos Eupry startede, da en af virksomhedens founders deltog i udviklingsprojektet Sund ITledelse. Siden har han overdraget rollen til deres nuværende CEO, som stadig deltager. I dette netværk, der faciliteres af Bettina Prühs, mødes vi jævnligt for at diskutere mange forskellige aspekter af ledelse i teknologivirksomheder.
Medarbejderudviklingsprojekt
Godt arbejdsliv har medvirket til at designe et udviklingsprojekt, der skal bygge videre på resultaterne fra Euprys løbende trivselsvurderinger. Vi har efterfølgende hjulpet med at søge fondsmidler til at iværksætte projektet, der både skal udvikle ledere og medarbejdere.